Sådan opretter du et projekt på Boomerang
Sidst opdateret: . Skrevet af Michael Eis.
Er du ny, så start med hvad er crowdfunding, eller opret dit reward crowdfunding projekt her på Boomerang.
Kort svar: Du opretter et projekt på Boomerang i fem trin: grundlæggende information, finansiering og deadline, belønninger, risiko og vilkår og til sidst et preview. Det er gratis at oprette, og du kan gemme som kladde undervejs. Når du sender projektet til godkendelse, kigger vi det igennem, før det går live.
!Forsiden på Boomerang med knappen Opret projekt
Før du starter
- Profil: Du skal være logget ind. Har du ikke en profil, opretter du en gratis via Opret profil.
- Udbetalingsoplysninger: Før du kan oprette et projekt, skal du udfylde dine udbetalingsoplysninger under Dashboard - Udbetaling. Så ved vi, hvem pengene skal udbetales til.
- Forberedelse: Hav en kort beskrivelse, et godt billede eller en video og et bud på belønninger klar. Se evt. Sådan skriver du en god projektbeskrivelse.
Tryk derefter Opret projekt i menuen øverst.
Trin 1 - Grundlæggende information
Først skal du bekræfte, at dit projekt overholder vores handelsbetingelser. Læs særligt punkt 4 om hvilke projekter vi ikke kan godkende, og sæt flueben.
!Trin 1: bekræft handelsbetingelserne
Skriv derefter:
- Projekttitel: Kort og konkret, så man straks forstår, hvad projektet handler om.
- Projektbeskrivelse: Hvad vil du lave, hvem er det til, og hvorfor skal folk støtte dig?
- Topmedie: Upload et foto eller indsæt et link til en video på YouTube eller Vimeo. Projektet kan kun have ét topmedie. Tip: Video og billeder der sælger din kampagne.
!Trin 1: titel, beskrivelse og topmedie
Tryk Næste.
Trin 2 - Finansiering og deadline
- Målbeløb (DKK): Det beløb, du mindst har brug for. Læs Sådan prissætter du dine rewards og dit målbeløb.
- Deadline: Den dato kampagnen slutter. De fleste kampagner kører 30-45 dage.
- Kategori: Vælg den kategori, der passer bedst.
- Funding type: Alt-eller-intet betyder, at du kun får pengene, hvis målet nås, og backerne betaler intet, hvis det ikke nås. Flexibel betyder, at du får alle indsamlede penge uanset hvad.
!Trin 2: målbeløb, deadline, kategori og funding type
Trin 3 - Belønninger
Tryk Tilføj første Reward, og udfyld titel, pris og beskrivelse. Du skal have mindst én belønning med en pris. Du kan også:
- sætte en begrænsning på antallet, fx hvis du kun har 50 stk.
- slå Fysisk levering til, så vi beder backeren om en leveringsadresse ved betaling.
- slå Støt uden belønning til, så folk kan give et valgfrit beløb uden at få noget.
!Trin 3: opret belønninger
Trin 4 - Risiko og vilkår
Beskriv ærligt, hvad der kan gå galt, fx forsinkelser i produktionen. Det skaber tillid. Du kan trykke Brug denne tekst for at indsætte vores standardtekst og tilpasse den.
!Trin 4: risiko og vilkår
Trin 5 - Preview og send til godkendelse
Nu ser du hele projektet samlet. Tjek titel, beløb, deadline og belønninger.
!Trin 5: preview af projektet
Nederst vælger du:
- Gem som kladde, hvis du vil arbejde videre senere. Du finder kladden under Mine projekter på dit dashboard.
- Send til godkendelse, når du er klar.
!Gem som kladde eller send til godkendelse
Hvad sker der bagefter?
Vi gennemgår alle projekter manuelt, før de går live. Du får besked på mail, når projektet er godkendt, eller hvis vi har spørgsmål. Læs Projekt godkendt - sådan kommer du godt fra start, og begynd at planlægge markedsføringen med Sådan markedsfører du din crowdfunding kampagne.
Klar? Opret dit projekt nu.