Mit navn er Theresa Bjerre og jeg er en ildsjæl på alle tænklige måder.
Jeg brænder for at gøre en forskel for danske børnefamilier igennem kommunikation og udvikling af individet.
Jeg har arbejdet rundt om emnet i mange år, både privat og offentligt. Eksempelvis støttekontakt person i Ishøj kommune og mentor på kurset Teenpower, der støtter teenagers i at finde deres egen stemme.
Jeg er uddannet coach, med fokus på den kognitive tilgang til mennesket og ydermere har jeg kurser i typebestemmelsesværktøjer Enneagrammet, som er det, hele min hjerte mission udgår fra.
Jeg tror på, at vi igennem mod, kærlighed og udvikling kan forbedre de mange udfordringer børnefamilier i Danmark idag oplever.
Privat er jeg kæreste med René og mor til Romeo. Vi bor i det smukke Hundested i Nordsjælland.