kristiangeorgsen

kristiangeorgsen

@kristiangeorgsen · medlem siden 11. april, 2014
Jeg hedder Kristian Georgsen, og det her er mit forsøg på at lave en anderledes dokumentarfilm. Hvis jeg skal lykkes med det, har jeg brug for din hjælp. Jeg har bemærket, hvordan fremmedordet ”crowdfunding” har fundet vej ind i det danske sprog, efterhånden som både folk og medier er blevet opmærksomme på begrebet. Den amerikanske crowfundingportal Kickstarter.com rundede i år 1 milliard dollars i fundede projekter, og her på siden dukker flere og flere spændende og kreative danske projekter op. Min dokumentar skal undersøge, hvordan crowdfunding har fundet vej til Danmark, hvad crowdfunding kan gøre i Danmark og hvad det kan ende med. Jeg er 7. semesters studerende på journalisthøjskolen, og denne dokumentar er et eksamensprojekt. Med på mit hold har jeg Jesper Juhl Nielsen og Emil Færch, som befinder sig bedst bag kameraet, og selvfølgelig alle de søde mennesker, som forhåbentlig vil give et bidrag og hjælpe mig med at lave: -          Danmarks første crowdfundede dokumentar om crowdfunding - For rullende kamera vil jeg opsøge eksperter, crowdfundingssucceser og fundere for at få gode råd om crowdfunding og samtidig blive klogere på, hvordan crowdfunding fungerer herhjemme. I min dokumentar kan du blandt mange andre møde Michael Eis, der er indehaver og stifter af Danmarks første crowdfundingportal (som du sikkert kender :-), Troels Pleimert, der arbejder som rådgiver og ved alt om, hvordan man får fundet sit projekt, og ikke mindst Kasper Villum Jensen, som har været med til at funde flere projekter. Det her er mit forsøg på at gå en anden vej end den traditionelle uden om de normale platforme, hvor tv-stationernes redaktører bestemmer, hvad vi skal se på og hvornår. Det er derfor, jeg vil gøre min dokumentar frit tilgængelig på youtube, hvis den bliver fuldt fundet. På den måde kan du selv bestemme, om det er en dokumentar, du vil se, og hvis du kan lide den, kan du dele den med venner og bekendte. Jeg vil bare gerne dele min dokumentar med så mange som muligt. Jeg sætter stor pris på et hvert bidrag – stort som småt. Jeg har valgt at køre med et lavt budget for at øge chancen for at få dokumentaren ud til så mange som muligt. Derfor kan jeg ikke gøre gengæld for bidragene med premierebilletter, t-shirts og fint indpakkede dvd’er. Men jeg vil gerne vise min taknemlighed på en anden måde med følgende incitamenter:   Du har givet 1-49 kroner. Du har været en stor hjælp til, at dokumentaren er blevet fundet, så du og alle andre kan se den, hvis du vil, når du vil. Du har givet 50-199 kroner og dermed været en vigtig hjælp til, at dokumentaren er lykkedes. Derfor kommer dit navn med i rulleteksterne under ”tak til”. Du har givet 200-499 kroner. Som tak kommer dit navn med i filmens titel. Eksempel: ”Dit navn” præsenterer Danmarks første crowdfundede dokumentar om crowdfunding. Du har givet 500- 999 kroner. Dit navn kommer med i filmens titel OG dit billede kommer med i rulleteksterne. Du har givet 1000-1499 kroner. Du får en invitation til en gang øl og en snak om dokumentaren sammen med holdet bag (et sted i Aarhus). Du har givet over 1500 kroner. Værten, Kristian, kokkerer en dejlig frokost til dig og inviterer dig hjem i privaten til en hyggelig snak og spisning. Stretch goals: Hvis vi når over 5.000 kroner, slutter filmen med at værten, Kristian, løber nøgen ud i vandet ved Risskov Strand i Aarhus.









Partnerskaber