Museet er et levende og engageret hus med over 300 års kunst, smuk arkitektur og masser af aktiviteter for børn, unge og voksne.
Sorø Kunstmuseum åbner i 1943 på initiativ af Soransk Samfund. Museet har til huse i en fredet ejendom, opført i 1832 som bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi.
I 2011 udvides museet med en ny tilbygning, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Tilbygningen er et flot eksempel på, hvordan en moderne arkitektur føjer sig til en eksisterende bygning med respekt for historien og de historiske omgivelser.