medlem siden 2. november, 2023
Vandklubben Klintholm Havn har med støtte fra Klintholm Havn Borger- og Grundejerforening, Ejerforeningen Klintholm Marina Park, Klintholm Marina Park Cabins, Møn Surf, Klap Hesten, Restaurent ND 122 m.fl. indsendt en ansøgning til Lokale og Anlægsfonden d. 30. Oktober.
Med kampagnen: "Strandlivets rum og rammer" udvælger Lokale og Anlægsfonden i alt 10 projekter, som kommer til at indgå i et 1-årigt procesforløb mod at udvikle potentialerne omkring kyst og vand. De udvalgte projekter modtager desuden DKK 150.000,-, som tilskud til procesbudgettet.
Målet er at efter 1 år, så står projektejerne med en færdig projektbeskrivelse, som man via fondsstøtte og eventuel kommunal støtte kan få realiseret. Lokale og Anlægsfonden sigter efter at de udvalgte projekter kan realiseres for mellem DKK 2-8 millioner.
Vi har valgt at indsende et projekt oplæg med arbejdstitlen "Maritim Center Møn" - en fusion af, hvad Klintholm Havn i forvejen tilbyder af erhverv, turisme og lokale aktiviteter.
Vi gør opmærksom på, at det er en ansøgning til et procesforløb, og at intet i "Maritim Center Møn" er vedtaget. Men dette kan forhåbentlig være med til at sætte nogle ting i gang i havnen til glæde for os alle.
Til at arbejde videre med projektet, hvis vi bliver udvalgt, bliver der nedsat en styregruppe, der repræsenterer både turisme, erhverv og os lokale.
Der er en egenbetaling på DKK 75.000,- for at deltage i procesforløbet, og det er dette beløb vi søger støtte til. Vi har allerede fundet DKK 35.000,-, og vi håber at finde de resterende DKK 40.000,- lokalt.
Læs den sendte ansøgning her: https://maritimcentermoen.wordpress.com/
Alt eller intet
Dette projekt er et såkaldt "alt eller intet"-projekt. Det betyder, at hvis projektet ikke når dets mål, så tilbagebetales pengene til alle støttere.