Water for Mali

10.000,00 kr. 100.00% af 10.000,00 kr.

9

crowdfunders
udløbet
Ronja @ronja

medlem siden 21. september, 2011

Om projektet

Baggrunden for projektet
Da jeg udførte mit feltarbejde til mit speciale i geografi i det Vestafrikanske land Mali i efterår 2010 tilbragte jeg halvanden måned i den lille landsby Sieouba (Sikasso Regionen, Loulouni kommune). Her blev jeg mødt af utroligt imødekommende, men enormt fattige mennesker. Til trods for disse barske leveforhold blev jeg som gæst mødt med åbne arme og hjælpsomhed. Især fire mænd (Lassina, Dramane, Amadou og Diakalia) kom til at betyde alt for mig. De var mine tro følgesvende og bedste venner. Det er til disse fire mænds ære og som en særlig tak til dem, at vi har besluttet at opføre en vandpumpe i landsbyen.

Projektets formål
Der bor ca. 2000 mennesker i Sieouba, og der findes i øjeblikket én vandpumpe. Da byen breder sig over et stort geografisk område, betyder det at nogle af indbyggerne skal gå langt efter vand. Det betyder at nogle af børnene kommer for sent i skole. Alternativet er åbne brønde, som dog udtørrer i tørtiden og som ikke er sundhedsmæssigt forsvarlige. En ny pumpe vil øge mulighederne for at børnene kommer i skole til tiden og vil spare kvinder og børn for meget tid, da de ikke skal gå helt så langt, og ikke vente så længe i kø. Den generelle sundhedstilstand i landsbyen vil desuden blive forbedret med en ny vandpumpe. Den nye vandpumpe vil blive installeret i den modsatte ende af landsbyen i forhold til den nuværende. En forundersøgelse af jorden blev betalt og udført mens jeg var i landsbyen, og lokaliteten for den nye pumpe blev bestemt her.

Organisering af projektet
Vi har oprettet komitéen Water for Mali, organiseret under Venskabsforeningen Danmark Mali (www.malinyt.dk)

Water for Mali samarbejder med den lokale NGO i Mali ved navn Mali-Folkecenter (www.malifolkecenter.org), som drives af Ibrahim Togola, der er ingeniør og har studeret i Holland og Danmark og har sin Ph.D. fra Rusland. Mali Folkecenter (MFC) sørger for kontakten til den lokale entrepreneur, der skal stå for opførelsen af pumpen, En af de ansatte i MFC kommer selv fra landsbyen Sieouba, hvor pumpen skal opføres, og sørger dermed for projektets lokale forankring i landsbyen.
Partnerskaber