Operaens Kvinder - på CD

33.600,00 kr. 112.00% af 30.000,00 kr.

114

crowdfunders
udløbet
mariahanke @mariahanke

medlem siden 29. maj, 2012

Om projektet

Operaens Kvinder - på CD


 

En guide og indføring i opera gennem:




  • 15 arier




  • 13 operaer




  • 1 operette




Alle arierne er sat sammen i 5 moduler, som beskriver en kvindes liv fra vugge til grav. Operasanger Maria Hanke har håndplukket arierne til projektet fra de kendteste værker i operalitteraturen, bl.a. Don Giovanni, Madame Butterfly, Carmen, La Bohème.


Maria Hanke om Operaens Kvinder:


Operaens Kvinder er en måde at tale om opera på som relaterer direkte til dig og det du oplever. Det er ikke nødvendigt at have nogen musikalske forudsætninger - kun et åbent sind og åbne ører.

Jeg startede dette koncept fordi jeg følte der var mange som tror opera er elitær, højtravende og vanskeligt tilgængelig. Det er den ikke. Opera handler om mennesker, deres liv og forhåbninger, deres dramaer og succes'er. Og, ikke mindst, om kærlighed.

Jeg troede også selv engang at man skulle være meget klog og vidende om opera for at kunne tale med om den. Men jeg er blevet klogere! Heldigvis er det sådan, at alle der kan høre og kan lade sig røre af sang og musik, også har noget at skulle have sagt.

De store følelser


Når vi røres, er det fordi vi inderst inde har en længsel, en boble af en følelse, en erindring eller noget andet, der matcher det, vi røres af. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre.

Måske er det længe siden, du er blevet rørt. Måske har du lagt låg på visse ting i dit liv af den ene eller anden grund. Og måske kan opera lette lidt på låget og få dig ind i strømmen af følelser og bevægelse igen.

Følelser er energi i vores organisme. De er ikke statiske. De kommer af en tanke om det, vi oplever. Følelsers natur er at blive gennemlevet og så forsvinde igen. Følelser er noget, vi har - ikke noget, vi er.

Mange af os har lært at undertrykke visse følelser og pakke dem væk. De bliver aldrig helt væk, de går bare et andet sted hen. Energien stagnerer. Alt, der ligner den forbudte følelse, vil være et område vi ikke længere beskæftiger os med. Men det koster os dyrt på vitalitetskontoen at gå og holde fast på det, vi ikke vil være ved. At forløse følelserne er befriende og livsbekræftende.

Jeg interesserer mig for at røre mennesker, for jeg er overbevist om at vi har brug for det. Og jeg har opdaget, at opera er en fantastisk måde at gennemleve følelser uden at de personlige grænser bliver overtrådt. I teaterrummet er der højt til loftet og de store dramaer kan give os luft og give vores liv dybde og intensitet, fordi vi får et større perspektiv.


Velkommen til Operaens Kvinder.


Se også mere på www.operaenskvinder.dk

 

 Projektet og CD-produktionen er støttet af Dansk Skuespillerforbund.
Partnerskaber