Formålet med projektet er at lave en ventet og kvalificeret efterfølger til The Sexican’s debutalbum ’The Summoning’, som blev nomineret til en Danish Music Award i 2011 for Bedste World Album.
Det er bare SÅ svært økonomisk at lave et ordentligt kvalitetsprodukt uden at skulle hoste op med en mindre formue - selv med alt lavet til kostpriser! Vi VIL bare ikke gå på kompromis med kvaliteten - vi skal kunne tilbyde folk noget ordentligt og det håber vi derfor nogen vil være med til. Vi har fundraiset og søgt støtte i en uendelighed og mangler nu kun til selve trykning af vores plade...
Bandet har oplevet stor interesse og anerkendelse på live-fronten fra såvel publikum som anmeldere. De mange positive tilkendegivelser for bandets kunstneriske arbejde og et kontinuerligt kreativt flow har affødt 16 nye færdigt-arrangerede numre klar til indspilning af et nyt studie album.Vi er pt. halvvejs i indspilningsfasen.
Selve slutproduktet vil blive en dobbelt vinyludgivelse med 16 numre, rigt illustreret gatefold, inklusiv cd - fasthæftet med en ’dup’ i centerhullet, samt voucher for download af materialet i digitalt format. Med denne ’pakke’ satser vi på, at imødekomme flest mulige kundegrupper til en lille merproduktionspris, hvorfor slutproduktet ikke forventes dyrere end en normal cd-udgivelse.