”Bertram” musikalsk børnebog og cd

702,00 kr. 4.39% af 16.000,00 kr.

6

crowdfunders
udløbet
LillianTornqvist @lilliantornqvist

medlem siden 31. marts, 2013

Om projektet

Trykning og udgivelse af  bogen” Bertram” med cd indlagt i lomme bag i bogen. Illustreret af Alessandra Sicuro. Cd’en indeholder 6 nyindspillede børnesange, samt musikunderlægning til historien. Indspillet af Lillian Törnqvist, harpe, Sofia Kayaya, fløjte og Niels Henkel, slagtøj. Desuden en masse sjove dyrelyde og effekter. Historien om Bertram bliver fortalt af skuespilleren Mette K. Madsen og børnene Freja og CarlEmil. Forventet udgivelse 24.maj.

Med inspiration fra de tre børnesange: "Når en lille mus skal ud at gå", ”I en kælder sort som kul" og "Mors lille Ole i skoven gik” har jeg skrevet eventyret om Bamsen Bertram, der møder både søde og farlige dyr i skoven. Han går i skoven for at plukke bær i det dejlige solskinsvejr og møder en lille musepige med paraply, der inviterer til fest i musereden. Festen bliver spoleret af katten og alle musene forsvinder. Bertram begiver sig hjemefter og på vejen møder han en stor og farlig bjørn …

I forbindelse med mine indspilninger af musik for børn, har jeg bemærket, hvor mange store dramaer der udspiller sig i tekster til kendte danske børnesange. Tænk bare på ”Højt på en gren en krage sad”, hvor kragen bliver skudt af jægeren,  ”En lille frø i mosen sad”, hvor frøen bliver til storkeungeføde – eller ”Poul sine høns”, hvor hønsene bliver ædt af ræven!  David på 5 år elsker sange med spændende historier og han er vildt begejstret for historien om Bertram og musikken dertil. Han elsker de dramatiske effekter, der er lagt ind i sangene og skråler med på dem. Eva på 2 år synger også med - så godt hun kan.

Kunstneren Alessandra Sicuro har illustreret historien med søde og charmerende tegninger og skuespilleren Mette K. Madsen har indtalt historien. Freja og CarlEmil  på 11 år har indtalt bamse- og muserollerne. Den indtalte historie med musikunderlægning og de nyindspillede sange trykkes på en cd, der vedhæftes bogen, så der både kan læses og lyttes –og synges med, idet teksterne til sangene også trykkes i bogen.
Jeg har fået dækket indspilninger, tegninger, layout m.m. ind, men jeg har brug for hjælp til selve trykningen af bog og cd. Hvis jeg får mit finansieringsbehov dækket, vil jeg kunne trykke 500 eksemplarer. Alle der støtter projektet modtager en gave i en eller anden form – se incitament.
Om mig: jeg er harpenist og har gennem en årrække arbejdet i DR’s Underholdningsorkester og har sideløbende interesseret mig for børns musikalske udvikling. Jeg mener, det er vigtigt, at børn tilbydes musik af høj kvalitet, både som lyttere og som udøvere - fordi de første musikalske indtryk sidder dybest i mennesket og fordi små børn er langt mere modtagelige for lyde, klangkvaliteter og klangfarver end på et senere tidspunkt i livet.

Mit instrument, harpen er kendt som et instrument, der med sin bløde tone og sprøde, varme klang går direkte til hjertet og skaber ro og harmoni - og den har en helt særlig virkning på børn. Jeg har kombineret mit instruments mulighed for at nå de små barnesjæle med min store kærlighed til vores helt unikke danske sangskat på mine populære børnecd’er. Jeg har udgivet 4 cd’er, og bl.a.  “Jeg vil tælle stjernerne”  er blevet en klassiker i mange hjem.

Jeg betragter denne bog som den første i en serie på mindst 4 bøger om Bamsen Bertram i ”sangteksternes” verden.

På forhånd mange tak

Lillian Törnqvist

Se mere om mig på www.lillian@tornqvist.dk
TAKKEGAVE 1?
Minimumsbeløb 25,00 Varme takketanker og et gratis download af nyindspilning af en af de børnesange, historien om Bertram bygger på. Fra cd’en, der er vedlagt bogen.
TAKKEGAVE 2
Minimumsbeløb 51,00 4 postkort med søde tegnede motiver fra bogen og gratis download af de seks nyindspillede børnesange i indspilning for fløjte, harpe og percussion.
TAKKEGAVE 3
Minimumsbeløb 101,00 Gratis download af hele cd’en med den fortalte historie om Bertram og alle børnesangene i indspilning for fløjte, harpe og percussion.
TAKKEGAVE 4
Minimumsbeløb 151,00 Signeret eksemplar af bogen om Bertram inkl. cd med den fortalte historie og børnesange i indspilning for fløjte, harpe og percussion.
TAKKEGAVE 5
Minimumsbeløb 201,00 Takkekreditering i bogen samt signeret eksemplar inkl. cd med den fortalte historie og børnesange i indspilning for fløjte, harpe og percussion. Oveni 4 postkort med søde tegnede motiver fra bogen.
TAKKEGAVE 6
Minimumsbeløb 501,00 Kreditering i bogen samt 2 signerede eksemplarer inkl. cd. Oveni 2 eksemplarer af hver af de populære børnecd’er “Jeg vil tælle stjernerne” og “Drømte mig - - -“ i indspilning for harpe med Lillian Törnqvist.
TAKKEGAVE 7
Minimumsbeløb 1.001,00 Kreditering og 3 signerede eksemplarer af bogen + cd’erne “Jeg vil tælle stjernerne”,“Drømte mig …“ og “I looke for angels’ songs” med Lillian Törnqvist. Oveni 4 postkort med motiver fra bogen og en plakat.
TAKKEGAVE 8
Minimumsbeløb 2.001,00 Lille foredrag om mit instrument, harpen. Jeg demonstrerer og spiller på min lille Trubadurharpe, ca. 30-40 min. + Et signeret eksemplar af bogen om Bertram. Transporttillæg udenfor Sjælland. Skal afholdes indenfor 2013.
TAKKEGAVE 9
Minimumsbeløb 5.001,00 Børnekoncert. Jeg synger og spiller med børnene, fortæller harpehistorier og demonstrerer harpen. Alessandra Sicuro tegner undervejs. Ca. 60 min. + Et signeret eksemplar af bogen. Transporttillæg udenfor Sjælland. Skal afholdes indenfor 2013.
Partnerskaber