Om projektet
Bag Son Of Caesar finder man den 25-årige singer-songwriter og gør-det-selv-kunstner Peter Mathiasen. Han er vokset op til lyden af Bob Dylan, Beatles og Cæsar, og selvom nutidens populære toner er overproducerede og autotunede, har Peter Mathiasen valgt at søge tilbage til den tid, hvor kunstneren havde noget på hjertet.
I maj 2012 udkom Son Of Caesar’s første EP, og fra denne udgivelse kom to af pladens fire sange i rotation på P4.
Siden december 2012 har Son Of Caesar været i gang med at indspillet sit debutalbum rundt omkring i hele landet, og i løbet af maj og juni 2013 bliver sangene færdigindspillet og mixet i Aarhus og Odense.
På pladen får Son Of Caesar hjælp fra flere udenlandske musikere, der er med til at løfte albummet op på et internationalt niveau.
Albummet udkommer mandag den 30. september. Alle der støtter ved at købe pladen modtager den med posten - eller ved personlig overbringelse - et par dage før udgivelsesdatoen.
Andre om Son Of Caesar:”
Opvarmningen i aften består af Son of Caesar: En etnisk dansk 25-årig 198 cm gut ved navn Peter, med akustisk guitar + mundharmonika + tekster på scenen. Bob Dylan har kørt på anlægget. […] Teksterne har lidt om unge kvinder, kønsroller og Gud. En søgende kunstner, med fine små portioner mandshjerte.”
GAFFA
”
Det er befriende at blive inviteret ind i Son of Caesars nøgterne musikunivers. Enkelt, klart og
uden særlig mange fancy effekter. Det er ærligt og betagende, så simpelt kan det siges. Hans musik
kan betegnes som pusterum fra hverdagens strabadser, hvor man glemmer tid og sted, man lukker
øjnene og lader tonerne fylde hovedet.”
Bands Of Tomorrow
”
Han har selv indspillet alle instrumenterne, undtagen trompeten, samt mixet og klippet videoen med gammelt royalty free materiale kreativt sammen. Sejt, ikke? Den slags DIY-musikere har jeg virkelig meget respekt for!”
bloggeren Tambourine Sam
”
At kunne synge og spille guitar, har jo aldrig været en dårlig kombination, og selv i disse teknologiske tider, fyldt med auto-tune og computer-instrumenter, er der stadig dem som formår at holde liv i det simple. Son Of Caesar, er et glimrende eksempel på netop dette! Bag Son Of Caesar finder vi Peter, og bag hans guitar, finder vi en både fantastisk, charmerende og stemningsfuld lyd, som fanger en fra starten. Det er simpel, og på mange måder, hyggelig musik, som ikke prøver at være andet end den er.”
Lytter.dk