Om projektet
"Borgerlyst — Handlekraft i hverdagen" er en håndbog for folk, der gerne vil gøre en forskel.Den er fyldt med redskaber, eksempler og konkrete råd. Lær at udvikle din ide fra tanke til handling: Find sammen med ligesindede. Hold faglige sammenskudsgilder. Og styrk din egen handlekraft, så du kan skabe masser af positive forandringer omkring dig.
I kasserne til højre kan du se de belønninger, vi udlodder til særlige kampagnepriser til jer, der støtter bogen. Og her kan du læse lidt mere om bogen - og hvorfor vi synes, den er så vigtig at få ud på hylderne."Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" gør det nemmere, sjovere og mere spontant for dig at bruge din handlekraft i hverdagen. Bogen sætter fokus på alt det, vi selv kan gøre mellem valgene og folkeafstemningerne. Uden at skulle være medlem af hverken partier eller foreninger - men simpelthen fordi vi hver især gør en forskel i vores hverdag.
Pengene fra crowdfundingen går især til at designe, opsætte og illustrere bogen, så den bliver så indbydende og appetitvækkende som overhovedet muligt. For at I kan få et indtryk af, hvad der er i vente, har vi fået vores grafiker til at lave en forsmag på, hvordan bogen kommer til at se ud:
Du kan downloade bogens indholdsfortegnelse og et prøvekapitel her:Bogen rummer blandt andet:
- Vores egne erfaringer fra de første tre år med at opstarte og udvikle samfundslaboratoriet Borgerlyst. Både det, der gik godt, og det der gik galt.
- Indblik i projekters typiske udviklingsforløb - og hvordan man bevarer borgerlysten gennem hvert af de forskellige udviklingsstadier.
- De typiske faldgruber, der gør projekter tunge og træge - og masser af gode råd til, hvordan man undgår at falde i dem. Læs for eksempel: Undgå at spilde din gode opstartsenergi på at søge støtte.
- Relevant viden og teori fra kognitiv psykologi til open source software — og alt muligt indimellem. Se for eksempel: En forsmag på vores interview med Tor Nørretranders.
- Projektportrætter af engagerede og handlekraftige hverdagsinitiativer som Fucking Flink, Københavns Fødevarefællesskab, Bybi og Brug Folkeskolen. Læs for eksempel: Om Better Block, et meget borgerlystent amerikansk projekt.
- Gode råd fra eksperter, der har masser af erfaring med socialøkonomi, fundraising, mødeledelse og pressehåndtering. Læs for eksempel: Et interview med Egmont-fondens direktør Henriette Christiansen om den gode fondsansøgning.
- Konkrete eksempler på, hvordan man kan indrette sin hverdag, så der bliver overskud til mere borgerlyst. Læs for eksempel: Gode råd til, hvordan du skabe mere luft i din kalender.
- Personlige oplevelser, historier og refleksioner om sammenhængen mellem hverdagens små begivenheder og samfundets store forandringer.
Hvorfor har vi skrevet bogen - og hvorfor er den vigtig?Vi startede Borgerlyst, fordi vi var to helt almindelige borgere, der gerne ville gøre en forskel i samfundet. Men vi kunne ikke finde ud af, hvordan vi skulle gøre det, uden at købe en fuld partipakke eller lave traditionelt foreningsarbejde. Derfor satte vi os for udvikle nye, sjovere og mere spontane måder at engagere sig i samfundet på. Det har blandt andet ført til
Samtalesalonerne, der for tiden spreder sig over hele landet, blogstafetten
hverdage.dk og en SMS-kampagnen
Folkets Valg, der satte fokus på betydningen af alle borgernes valg og handlinger under Folketingsvalget i 2011.
Undervejs har vi samlet en masse erfaringer, der forhåbentlig kan hjælpe andre helt almindelige danskere, der har lyst til at gøre en forskel. Det handler ikke om, hvor man står politisk, men snarere om, hvordan man ser på sin egen rolle i samfundet. At gå fra at sige "nogen burde gøre noget" til at sige, "hey, det kunne jeg jo selv være med til at forandre - og det kunne ovenikøbet være sjovt og lærerigt."
Vi har allerede set, hvor meget vores egne erfaringer kan hjælpe andre videre. For hver mandag holder vi åben træffetid, hvor alle, der går rundt med et borgerlystent projekt i maven, kan komme forbi til spontansparring og konkret rådgivning på, hvordan de kan komme videre her og nu. Det har vist sig at hjælpe rigtig mange. Derfor samler vi nu alle disse råd og erfaringer i en håndbog, som vi håber vil kunne hjælpe endnu flere - også hvis de ikke lige kan nå forbi, når vi holder træffetid.
På mange måder er det den bog vi selv ville ønske, vi havde haft, da vi fik ideen til at starte Borgerlyst. Alle de redskaber vi savnede og erfaringer, vi godt kunne have brugt for at spare et par omveje. Men bogen fandtes ikke dengang — og derfor har vi selv skrevet den nu.
Vi har brug for din hjælpMen vi har brug for hjælp, hvis bogen skal blive til noget. Hidtil har vi nemlig finansieret alle vores aktiviteter og eksperimenter helt selv — ved hjælp af vores egen borgerlyst og faglige sammenskudsgilder med Borgerlysts gode venner.
Selve bogen er faktisk allerede færdig — og al den tid, der er gået til at skrive den, har vi finansieret med vores egen borger- og skrivelyst. Men vi mangler pengene til at designe, illustrere, trykke og distribuere bogen. Ikke mindst vil vi rigtig gerne kunne betale vores trofaste husgrafiker Jan ordentligt for at designe den, efter at han nu i årevis har hjulpet os kvit og frit.
Derfor prøver vi nu noget nyt: At rejse pengene til bogen ved hjælp af crowdfunding. Og derfor håber vi, at alle jer, der kunne have lyst til at læse bogen, vil støtte os ved at forudbestille bogen. Så har vi nemlig nogle penge at gøre godt med forhånd — og en fornemmelse af, hvor mange bøger vi skal trykke.
Men hør, hvad er crowdfunding?I praksis svarer crowdfunding lidt til en slags "forudbestilling" af bogen. Dem, der gerne vil støtte, indbetaler et beløb efter eget valg og med en valgfri belønning. I vores tilfælde tilbyder vi mange forskellige belønninger i forskellige prislejer. De fleste vælger at forudbestille bogen direkte hjem til postkassen, når den udkommer. Det koster så 200 kroner inkl. porto nu — mod de 250 kroner, den kommer til at koste i butikkerne.
Vi sætter pris på al hjælp og alle beløb. Derfor har vi sammensat nogle særlige belønninger til jer, der støtter kampagnen som tak for hjælpen. Udover bøgerne kan man også melde sig til kursus i at holde samtalesaloner, bestille os til at komme ud og holde foredrag eller samtalesaloner i jeres organisation til virkeligt billige tak-for-støtten-kampagnepriser. Eller melde sig til vores betalæser-middag, hvor man kan hjælpe os med at gøre bogen endnu bedre. Og man kan selvfølgelig få faktura og alt det dér.
Du kan læse mere om detaljerne og vilkårerne for de forskellige belønninger her, eller kontakt
kontakt os direkte, hvis du har spørgsmål. Ring til Nadja på 29 49 96 96 eller Andreas på 30 25 30 49.
Crowdfunding fungerer efter en "alt-eller-intet" model. Det betyder, at hvis vi ikke når vores fastsatte mål inden slutdatoen, så får du dine penge tilbage. Du har altså intet at tabe, men masser at vinde ved at støtte projektet.
Hvad går pengene til?Alle pengene går ubeskåret til design, illustration, tryk og distribution af bogen. Sagen er, at vi faktisk allerede skrevet bogen. I stedet skal vi bruge penge til, at vores trofaste husgrafiker Jan kan sætte bogen rigtig lækkert op — og at vi kan trykke og distribuere den.
Se en forsmag på, hvor lækker bogen bliver her.
Hvis vi indsamler flere penge, end vores mål, kan du trygt stole på, at de går til at videreudvikle alle de andre spændende projekter, vi har i støbeskeen.
Hvad sker der, når crowdfunding-kampagnen slutter?Hvis vi når vores mål, bliver bogen til noget, og dem, der har støttet, modtager deres belønning. Hvis vi ikke når vores mål, mister vi alle de penge, vi allerede har indsamlet - og dem, der har støttet, får deres penge tilbage. Det sikrer, at ingen, der støtter, risikerer at klatte deres penge væk på projekter, der aldrig ført ud i livet.
Hvorfor bruger I crowdfunding?I det store perspektiv eksperimenterer vi med crowdfunding nu, fordi vi synes, det er en spændende ny mulighed, at enhver, der har en god idé — og lægger et stort arbejde i selve crowdfundingkampagnen! — kan rejse penge til at komme hurtigt og godt i gang med at føre den ud i livet. Det går ikke alene hurtigere end de traditionelle støttekanaler, det giver også mulighed for, at fine projekter, der bare ikke passer ind i de eksisterende kasser, kan bryde frem gennem overfladen.
Derfor synes vi helt grundlæggende, at det er spændende og relevant for alle borgerlystne projekter og personer, fordi det i høj grad styrker handlekraften og spontaniteten. Og derfor har vi besluttet os for at afprøve det selv, så vi kan dele vores egne erfaringer i bogen.
Hvordan fungerer det der Booomerang?Vi bruger en online platform ved navn Booomerang.dk til vores crowdfunding-kampagne. For at støtte projektet skal du oprette dig som bruger på platformen. Det er hurtigt gjort: Du vælger bare brugernavn og kodeord og skriver din email-adresse.
Derefter får du mulighed for at støtte projektet. Det også meget nemt:
- Du vælger hvor meget du vil støtte med, og hvilken belønning du gerne vil have. Læs mere om de forskellige belønninger her.
- Du indtaster dine kreditkortsoplysninger for at overføre dit valgte beløb.
- Når betalingen er godkendt får du tilsendt en kvittering på din email.
Pengene står hos Booomerang indtil kampagnen slutter. Hvis vi når vores mål får vi alle pengene udbetalt (minus 5% til Booomerang), og hvis vi ikke når vores mål, får du dine penge tilbage igen.
Det er kort sagt let og smertefrit — og det er samtidig en enorm stor hjælp for os. Så vi håber meget, at du vil støtte. Bare tryk på knappen:Uanset, hvordan du vælger at bidrage, vil du selvfølgelig få dit navn med på takkesiderne i bogen. På forhånd tusind tak.
Nadja og Andreas