Supardejen - "King Kong" Vinyl + kassettebånd

18.528,00 kr. 123.52% af 15.000,00 kr.

49

crowdfunders
udløbet
supardejen @supardejen

medlem siden 19. august, 2013

Om projektet

Hej kære crowdfundere.

Jeg hedder Martin Johansen, men når jeg rapper går jeg under navnet Supardejen. Jeg har rappet i et sted mellem 15 og 20 år, bl.a. som en del af gruppen Sphaeren, hvor vi har haft udgivet 3 CD'er, og så udgav jeg også i 1999 albummet "Intelligens Uden Konsistens".

Jeg har netop færdiggjort et nyt album, der kan hentes GRATIS lige her. Men hvor kunne det være fedt, hvis den også kunne komme på vinyl og kassettebånd.

Albummet er produceret af mig selv, Machacha og en mand ved navn Tue Track. Albummet gæstes af folk som PTA, Joe True, Stik Op Jacob, Thomas T, MC Meller, Esben (Kaput), Machacha, Provinsen og Mugge V. Det fede cover er illusteret af Joe True og titlen er "King Kong".

Der er forskellige små incitamenter, bl.a. et eksemplar af Sphaeren albummet "Ord Vi Forstår", vinylversion og kassettebåndsversion af albummet, en produktion, et remix eller et gæstevers fra mig eller blot virtuelle håndtegn og dejlige tanker sendt din vej.

Håber det er noget I er interesseret i at støtte. Der vil blive frigivet en lille historie/info om hvert enkelt nummer på albummet, hvorefter det vil blive lagt op til gratis download. Indtil da kan du downloade det meste af mit bagkatalog helt gratis lige her.

...


...

Trackliste:

1. Show must go on

Var originalt tiltænkt et andet projekt, som ikke blev til noget. Det ældste nummer på pladen. Jeg skrev mine vers om flere gange før jeg fandt den stemning jeg ønskede. Indeholder et par ord til min afdøde homie Porno Per.

2. Rock'n'roll

Det første Tue Track beat jeg indspillede over. Ikke så meget hokus pokus, bare 3 rapvers og scratch omkvæd. Klassisk opskrift på hip hop. Jeg scratcher i vokal fra et andet nummer fra pladen.

3. Do that thing

Dette nummer er grunden til at jeg lavede en hel plade.
Var egentlig igang med et andet projekt men da jeg fik lavet dette track, tænkte jeg at sådan skal min plade lyde.

4. King Kong

Featuring Joe True.
Produceret af Tue Track. Et af den type beats jeg bare elskede fra første lyt.
God stemning og underspillede trommer. Joe True og jeg har skrevet det sammen så vi kunne bounce linjer frem og tilbage til hinanden. Vi valgte ikke at dubbe vokalen da det passer perfekt til beatet og holder den underspillede stil.
Samplet i starten er fra CB4.

5. Sys

Synes det er mega hip hop sagt af Sys, så jeg samplede det men troede ærligt talt ikke at det ville blive et fedt beat. Men det synes jeg så det blev og så var resten ren legestue.

6. Blodsport

Endnu et super fedt Tue Track beat. Samplet stammer fra Bloodsport filmen, som teksten også handler om. Dette track bliver lidt sjovere hvis man har set filmen.

7. Napalm

Skrevet som et af de første tracks på pladen og var med til at definere stilen. Omkvædet er en omskrivning af et b stykke fra et gammelt track fra min plade  "13".

8. Happy together

Pladens kærligheds nummer. Skrevet til min kæreste. De oprindelige vers fra samplet ligger i baggrunden af mine vers. Det er det beat der har taget mig længst tid at lave på pladen, da man dengang i 60'erne ikke altid spillede så tight, og jeg også skulle finde et tempo der kunne rappes i.

9. Rager mig en skid

Faktisk 2 Tue Track beats i 1 nummer. Voice samplet har jeg fundet i en gammel dansk film som min søster gjorde mig opmærksom på.  Der er faktisk 3 vers i, men de to sidste hænger sammen. Synes beatet har et pisse fedt bounce.

10. Champions League

Har altid gerne ville skrive et fodbold nummer, men det var først nu jeg fik den rigtige ide. Alle kommentator klip handler om samme spiller. En lille tribute til min all time favorit.

11. Syg syg verden

Featuring Stik Op Jakob. Typisk Sphaeren nummer. Denne gang med et super fedt Tue Track beat. Skrevet lidt abstrakt så det kan fortolkes på flere måder. Jeg scratcher i en klassisk Nice and Smooth linje.

12. Det' dope

Produceret af Machacha som også rapper på tracket. Fedt beat med vers uden snare tromme. Måske det mest hardcore nummer på pladen rent tekstmæssigt. Elsker stemningen.

13. Goodbye
Featuring Thomas T, Provinsen, Tyde T, Esben, PTA, Mc Meller og Mugge V.
Var, ligesom Show must go on, tiltænkt et andet projekt. Idéen var oprindeligt at få alle rappere som jeg har i studiet til at lægge et vers og så se hvad det blev til. Men jeg endte i stedet med at finde nogle rappere jeg ikke har haft med på numre før. Synes det er fedt at både gamle og unge repræsentere på samme track og på samme vilkår. Mugge scratcher i forskellige linjer fra tracket. I øvrigt det eneste nummer der har anden dj end mig selv.

...

Partnerskaber