Halloween Haunted House i Aarhus

30.102,00 kr. 120.41% af 25.000,00 kr.

84

crowdfunders
udløbet
theferrymenhalloween @theferrymenhalloween

medlem siden 30. september, 2013

Om projektet

Vi er kæmpe Halloween entusiaster og vil lave et Haunted House i Aarhus! Traditionen kommer fra USA hvor vi begge har rejst og indhentet erfaring samt inspiration og vi vil gerne dele det med jer! Vi har tidligere erfaring med at lave og drive Haunted Houses, både i 2010 og 2012, men denne gang satser vi på Aarhus for at vi kan nå ud til så mange som muligt.


I 2012 indgik vi et samarbejde med et ungdomsmenighedsråd, Hadsund Provsti og Aalborg stift om at skabe rammerne for et uhyggeligt Halloween arrangement for de kommende konfirmander. Projektet tog om sig og før vi vidste af det, havde vi skabt en gruopvækkende gåtur på over en halv kilometer der gik gennem 13 forskellige rum med 40 udklædte statister! Medieomtalen var stor og vi kom bla. på forsiden af lokalavisen, i radioen på P4 og live på DR Update. Den respons og anerkendelse vi fik for dette arrangement gav os bekræftelse, at vi både var rigtig dygtige til, hvad vi foretog os, og at der er et kæmpe marked for Haunted Houses i Danmark.


På vores Facebook side kan I se billeder og video fra vores tidligere projekter:


https://www.facebook.com/TheFerrymenHalloween


For at yderligere øge omfanget og kvaliteten af vores Haunted House, har vi ambitioner om at afholde arrangementet i Aarhus i 2014. Vi har erfaringen, engagementet og drivkraften til at få et projekt af denne kaliber op at stå. Derudover har vi et fantastisk netværk af frivillige såvel som professionelle der har tilbudt deres hjælp og ekspertise til dette projekt. Dette netværk består foruden en masse dygtige statister bla. af en event-koordinator, elektrikere, tømrer, special effects folk, makeup-artister, teaterstuderende, live-rollespillere, lydteknikere, musikere, grafikere, designere, fotografer, multimediedesignere mm. Ydermere har vi en masse vilde idéer til hvilke rum, kulisser, udklædninger og effekter vi kan skabe for at skræmme livet af de besøgende...


Midlerne vi opnår vil blive brugt på leje af lokaler, materialer til opbygning af kulisser og effekter, kostumer, make-up, reklame og generel drift. For hver en krone vi modtager, bliver vores Haunted House bedre! Hvis I støtter dette projekt får I også selv noget ud af det. Til højre kan ses hvilke incitamenter der er for at støtte projektet, ud over selve incitamentet det er at hjælpe med at få skabt et fantastisk Haunted House i Aarhus! Hvis I støtter projektet og vi mod forventning ikke opnår det fulde beløb, får I selvfølgelig hver en krone igen.


Vi håber det fremgår at vi virkelig brænder for dette projekt - for at skabe et haunted house i Aarhus som I kan besøge.  Hvis I syntes projektet lyder spændende, så send nogle penge vores vej og vi kvitterer med goder og et godt gys vi garanterer I aldrig vil glemme!


Med venlig hilsen

Jonas Bøgh Pedersen & Nick Hadsund
The Ferrymen Halloween Entertainment
Tak!
Minimumsbeløb 10,00 Tak for at støtte projektet!
Officiel plakat
Minimumsbeløb 51,00 Du får tilsendt vores officielle plakat.
Front-of-line billet
Minimumsbeløb 100,00 Du får tilsendt front-of-line billet til vores haunted house samt nævnt som støtte til projektet.
Officiel T-shirt
Minimumsbeløb 200,00 Du får tilsendt front-of-line billet til vores haunted house og officiel T-shirt, samt nævnt som støtte til projektet.
Statist for en aften!
Minimumsbeløb 350,00 Få lov til at være statist for en aften! Vi sørger for udklædning og make-up. Derudover får du tilsendt front-of-line billet til vores haunted house og officiel T-shirt, samt nævnt som støtte til projektet.
VIP gallafest
Minimumsbeløb 500,00 Du får tilsendt 2 front-of-line billetter til vores haunted house samt 2 VIP billetter til vores private Halloween gallafest inklusiv velkomstdrink. Derudover nævnt som støtte til projektet.
Personlig gravsten
Minimumsbeløb 750,00 Du får en personlig gravsten special-lavet i polystyren med eget navn. Derudover får du tilsendt 2 front-of-line billetter til vores haunted house samt nævnt som støtte til projektet.
Behind the scenes!
Minimumsbeløb 1.000,00 Du får tilsendt 4 front-of-line billetter til vores haunted house, 4 behind-the-scenes billetter, samt 4 officielle T-shirts. Se hvordan vores haunted house er opbygget, mød folkene bag, få taget billeder med statisterne mm. Derudover nævnt som støtte til projektet.
Vi kommer på besøg!
Minimumsbeløb 2.000,00 Vi kommer udklædte, i Aarhus og omegn, og fortæller om Halloween, vores projekt, oplevelser og erfaringer. God opvarmning til at besøge vores haunt, sjovt indslag til Halloweenfest eller inspiration til jeres eget Halloween projekt. Ungdomsklubber og skoler er også oplagte.
Partnerskaber