Når man en forårsaften og første gang føler,og ser et billede af fremtiden, at man vil leve i et forhold til en kvinde, selv når man bliver ældre - og dernæst gammel, spirer glæden i én, som krokusserne i haven. Når man en mørk forårsnat svinder væk,uden en at tale med, så ønsker man, at der i fremtiden vil være nogen af snakke med. Også for andre end én selv. Derfor skal sådan en film støttes. For at vise mangfoldigheden, dens stærke og svage sider