ZEN OG KUNSTEN AT DRIVE VIRKSOMHED

3.551,00 kr. 17.76% af 20.000,00 kr.

8

crowdfunders
udløbet

Om projektet

ZEN OG KUNSTEN AT DRIVE VIRKSOMHED


- en håndbog i at finde klarsyn som selvstændig


 


Mads er forfatter og har skrevet bogen ZEN OG KUNSTEN AT DRIVE VIRKSOMHED, som er en autentisk manual fyldt med finurlige anekdoter, citater og tips til at få styr på de psykiske ressourcer og værdier, som kræves for at få succes som selvstændig.

Mads ved, hvad han taler om.

Mads Vang Christensen har været selvstændig siden 1996 som privatpraktiserende terapeut og konsulent både inden for det offentlige og det private erhvervsmarked. Han er forfatter til bøgerne Filosofi & Eksistens, Mellem Galskab og DisciplinZentekster -1000 ord kan ikke beskrive det, Velkommen til Eksistensens Hotel og I Bekymringens skygge er jeg født.

Mads arbejder med personlig udvikling og lederskab som psykoterapeut, coach og leder af Essens Instituttet (kursus- og uddannelsescenter).

Mere om kurser, centeret og Mads her: http://essens-instituttet.dk/


Tendensen er tydelig.

Vi er på vej ind i en ny ledelsesreform. Spirituel Management kaldes det. Det har ladet vente på sig, måske fordi det er svært for ”habit og slips” at abstrahere fra de negative associationer, der ligger i ordet spiritualitet. For hvad kan være mindre håndgribeligt end at træde ind i noget, som er så diffust som det. Paradokset ligger lige præcis her, for hvem kan kontrollere det svævende mellem mennesker?

ZEN OG KUNSTEN AT DRIVE VIRKSOMHED er en sammensætning af selverfaret viden om iværksætteri og succes, ledelsespsykologi og god portion af Zenbuddhistisk filosofi.

Kunne du tænke dig, at…

• Finde din passion
• Være kreativ og fleksibel
• Få dig en detaljeret plan
• Aflive al bekymring

… så hør her:

Bogen udgives i et samarbejde med det nyopstartede selvudgiverforlag SPITZEN Publish www.spitzen.dk som hjælper forfattere som Mads med at realisere sine bogdrømme. Det koster 20.000,- at få bogen layoutet, trykt og konverteret til e-bog. Så er du iværksætter, selvstændig, leder, freelancer eller simpelthen interesseret i personlig udvikling og, så støt op om under udgivelsen af denne bog og se i kolonnen til højre hvad du får i retur.

PS.

Den er fyldt med farver, citater og step-by-step guidelines, er den let at læse og den er trykt på godt, kraftigt papir. Den udkommer også som e-bog.

SMUGKIG I BOGEN




Der er mindst 3 gode grunde til, at du vil støtte udgivelsen:

A.    Du ser dig selv i Mads.

Du har passionen, kreativiteten og drømmen. Du synes det kunne være fedt, at læse om hvad Mads er kommet frem til og hvilke overbevisninger han lever efter. Han har handlet. Han har gjort drøm til virkelighed og lever som selvstændig næringsdrivende og uafhængig forfatter.

Du støtter udgivelsen fordi du gerne vil læse bogen.

B.    Farvel til den traditionelle bogudgivelse.

Vi har teknologien. Vi har platformene. Vi har ølkasserne at stå på. Vi behøver ikke bede nogen om lov, vi gør det bare! Selvudgivelse har åbnet op for en helt ny måde at sælge og købe bøger på. Der ligger en ideologi bag bevægelsen om, at alle skal have muligheden, uanset det smalle emnet, eller de skæve genre. Store som små.

Alle har en mulighed for at påvirke sine omgivelser og jo flere der er med til at påvirke, desto større udsving får det. Du kan gøre en forskel, for det er dig der bestemmer, om projektet bærer eller brister. Lidt ligesom de gamle gladiatorkampe.

Gi’ din tommel op for demokratisk udgivelse af bøger, og vær medejer af fremtiden.

C.    Din virksomhed tager del i paradigmeskiftet: fra mere til bedre.

Hvad har The Body Shop, Ben&Jerry’s og Maersk til fælles? De er virksomheder som alle tænker i CSR – Corporate Social Responsibility. Succes handler ikke længere kun om kvantitet, størrelse, salgstal og rækkevidde. Det at have succes som virksomhed i dag, er at bidrage positivt til andres liv, at være bæredygtig, at være noget at være stolt af. At være og gøre bedre, ikke mere.

Du kan som virksomhed støtte dette bogprojekt og virkelig rykke for nogen, som vil realisere en drøm. Større investering findes vel ej. I retur kommer virksomhedens logo med i markedsføringen af bogen og på omslaget, som én af de bidragsydere som har muliggjort udgivelsen. Tænk på alle som ser, at netop dit firma gør verden til et bedre sted. Det er sgu value for money.

På faldrebet….

… så synes du bare det er federe, at bruge 100,- på tilblivelsen af en bog, end på en blød burger og cola.

Succes kommer ikke let..
Succes kræver talent, evner og modet til at skille sig ud,
samt fortsat faglig træning.
Det kræver at du er dedikeret, har fokus på kvaliteten,
overblik og retning mod målet,
og så skal du bruge alt hvad du kan og hidtil har lært, plus lidt ekstra.
Dem der siger noget andet, sælger varm luft og deres egne brugte fodspor...


 

DENNE BOG ER EN HYLDEST TIL DEM, SOM KÆMPER
OG TIL STØTTE FOR DEM, SOM VIL KÆMPE.


Mange tak for dit engagement og din støtte til realiseringen af denne bog!

 

Kontaktoplysninger:


Mads Vang Christensen
mads@cetu.dk


og


SPITZEN Publish
Flæsketorvet 68, 1.
1711 København V
info@spitzen.dk


Følg udgivelsen på bogens egen Facebook page.
Partnerskaber