Hjælp Søren Lau med at indspille en plade

21.650,00 kr. 180.42% af 12.000,00 kr.

94

crowdfunders
udløbet
sorenlau @sorenlau

medlem siden 31. august, 2014

Om projektet

Økonomiske mål => følgende output:


100% (12.000,-) => 3 dage i studie med tekniker (udgift: ca. 7.000,-) og udgivelse fysisk og digitalt (udgift: ca. 5.000,- til tryk af album og afgifter) - DETTE MÅL ER NÅET - YEAH!


116% (14.000,-) => Trommeslager/percussionist DETTE MÅL ER OGSÅ NÅET - JUBII!


133% (16.000,-) => Bassist - DETTE MÅL ER OGSÅ NÅET - FANTASTISK!


150% (18.000,-)    => Guitarist DETTE MÅL SÅMÆND OGSÅ NÅET - WUHU!


166% (20.000,-)    => En ekstra indspilningsdag i studiet - OGSÅ DETTE MÅL NÅET - WOW!


192% (23.000,-)    => Drømmemålet: Fuldt orkester, inkl. specialinstrumentalister (fx blæs, fløjte, violin og kor)


+192% (23.001,- eller derover) => Donation (i alle bidragyderes navne) til Mændenes Hjem.


 

Jeg har en drøm om at lave mit andet album, men til forskel fra første gang vender jeg bøtten på hovedet, tager hatten i hånden og håber, at du og andre vil betale for albummet på forhånd – sådan lidt efter princippet: Du køber skindet, før bjørnen er skudt.

Hvis jeg havde råd til at betale albummet selv som sidste gang, gjorde jeg det også, men det har jeg ikke.


Jeg har til formålet allieret mig med nogle rasende dygtige musikere, der gerne vil spille med for billige penge, og et lækkert studie, der giver lækrere lyd, end man betaler for. Og nu vil jeg så også gerne alliere mig med dig!


Ude til højre på denne side kan du se, hvad jeg gerne vil bytte med for at få dit bidrag. Store som små bidrag er naturligvis inkluderet min store taknemmelighed.


Alle der hjælper, og som har lyst til at følge med i processen, vil desuden modtage opdateringer pr. mail undervejs i processen med billeder og videoer fra sangskriverværkstedet, fra øvelokalet og fra studiet.


Hvem er jeg?


Jeg skriver sange med – og til – hjerte og hjerne.


Jeg skriver på dansk og vil hellere rime på tærte, end på smerte.


Jeg har spillet mine danske sange rundt omkring i Danmark i de sidste 10 års tid – bl.a. som opvarmning for en broget skare af dansksprogede kunstnere som Thomas Buttenschön, Thomas Holm, Sys Bjerre, Annika Aakjær, Gnags og sågar Brødrene Olsen!

Mit første album høstede ok anmeldelser og spilletid på P4 - og det nye album kommer til at blive 10 gange bedre - med din hjælp.

De sidste fire år har jeg skrevet en bunke sange, som jeg er endt med at holde så meget af, at jeg synes, det er på tide de indfanges til nutiden og eftertiden.


På det nye album bliver der skruet helt ned for rock-knappen for at give plads til mere skæv lyrik, skarp teknik og langt mere adspredelse, gak og varme i lyden.


Jeg skal ikke tjene penge på pladen, hvilket du kan se i regnskabet ovenfor, hvor jeg har præciseret nogle økonomiske milepæle. Jeg håber på at kunne rejse mindst 100% – for det kræver mere end de 12.000, hvis den fulde drøm skal lykkes.


Under alle omstændigheder indspiller jeg nogle sange i dette efterår, om ikke andet så på min mobiltelefon, men det er din donation, der bestemmer, hvor mange musikere, der kommer med og hvor lækre lydoptagelser, jeg får råd til at lave.


Uanset hvor meget du bidrager med, har du bidraget!


Se regnskabet ovenfor og læg mærke til, at hvis drømmepladen bliver betalt, så går alle yderligere bidrag til Mændenes Hjem.

Partnerskaber