Kriger på Mountainbike - en bog om flow og fart

2.950,00 kr. 7.52% af 39.250,00 kr.

6

crowdfunders
udløbet
nisjakob @nisjakob

medlem siden 3. oktober, 2014

Om projektet

BIDRAG med din støtte og modtag årets JULEGAVE til manden eller kvinden, der er bidt af en gal mountainbike

Kører du racer eller mountainbike, så kender du sikkert til fascinationen af fart. Fascinationen af at få kroppen til at yde endnu mere og nå til den yderste grænse af sin formåen. Fascinationen af smerte, sol, tørke, hårde stigninger, vanvittige nedkørsler, mudder, is og frost. Og fascinationen af kampen for at “overleve”, på den yderste fysiske grænse – ude i naturen. På din cykel.

Det har jeg skrevet en bog om. Den hedder Kriger På Mountainbike og er til alle motionister og supermotionister, som gerne vil blive bedre til at cykle. Eller som vil lære noget om, hvad psyken og det mentale betyder, når man vil udvide sine grænser. Ikke kun på cyklen – men i livet i det hele taget. Bogen handler også om, at der er grænser, man ikke kan overskride. Men de ligger ofte længere ude, end man umiddelbart skulle tro.

De flotte fotografier til bogen er taget af Adventurefotograf, Martin Paldan, som er en meget erfaren mountainbike-fotograf - han følger en lang række store mtb-begivenheder i Danmark og i udlandet.

Bogen er ved at være klar som e-bog og udkommer til november på mit forlag, Billige eBøger, hvor jeg i forvejen udgiver mine meget læste og spændingsromaner. Jeg har været romanforfatter siden min debut i 1999 og skabte i 2011 mit eget forlag, som er nået ud til en bred skare af læsere af e-bøger. Mine bøger kan du finde på alle biblioteker, på e-Reolen og i alle onlineboghandlere med e-bøger. Se mere her www.billigeeboeger.dk

LÆKKER FOTOBOG
Jeg vil meget gerne lave en foto/tekst papir-bog, hvor de flotte fotos som Martin Paldan har taget rigtig kan komme til deres ret sammen med min tekst om at cykle stærkt på mountainbike. Og det er det, jeg søger om din støtte til. Til gengæld får du en flot bog tilsendt med posten i december - og mere til afhængig af, hvor meget du bidrager med. Hvis projektet ikke kommer i mål returnerer  booomerang.dk dine penge til dig.

BUDGET
Budgettet på 39.250,- DKK dækker et oplag på 200 stk i 17 x 24 cm (opslag = 34 cm) med softcover og flapper. 160 sider. Toptryk Grafisk står for produktionen. I budgettet er desuden inkluderet grafisk opsætning og (MEGET vigtigt) porto og kuverter til udsendelse af bogen med Post Danmark til jer, der bidrager til projektet.

Du kan se mere om bogen på krigerpåmountainbike.com

OM BOGEN

Bogen handler om at træne op til og gennemføre tre store løb på et højt niveau. Som elitemotionist. Et tolvtimersløb ved Ledreborg og to marathonløb i Roskilde og Hillerød. Bogen handler også en smule om alt det, der er uden om at køre mountainbike. Om livet som forfatter, far og menneske i Danmark. Cyklingen er et frirum, et sted hvor jeg leger og udfordrer mig selv og styrker min krop og min mentale tilstand. Cykling er kontakt med naturen, fordi det foregår i naturen. Hele året og i al slags vejr. Og cykling er meditation, fordi hjernens hverdagstanker kobles fra og kun fokuserer på de næste fem meter foran på det spor, du kører på. Men cykling på mountainbike er desuden et mandefælleskab med andre, som også er grebet af sporten. grebet af udfordringerne og afsøgningen af kroppens ekstreme grænser. Vi er alle krigere på mountainbikes.

Jeg tager dig på en rejse gennem vigtige livstemaer og cykeloplevelser. Ind i mellem er der måske også et par tekniske fif eller to, som får din cykel til vitterlig at køre hurtigere, men det vigtigste er det, der sker i hovedet og i kroppen. Det vigtigste er Flow.
Partnerskaber