Hvordan har du det mor?

Om projektet

Præsentation 

Hej alle

Jeg hedder Jette Bang Poulsen, jeg er sygeplejerske og afsluttede i juni måned mit kandidatur i Sygeplejevidenskab ved Århus Universitet, med speciale i krisereaktioner hos mødre til præmature børn (for tidligt fødte).

Formål med dette projekt

I øjeblikket er jeg i gang med at skrive en artikel der skal publiceres i et anerkendt nordisk tidsskrift på baggrund af mit speciale. Artiklen skal oversættes til engelsk, og i den forbindelse har jeg brug for at rejse 10.000 kroner. Grunden til jeg vælger at gøre det på denne måde er, både at rejse pengene, og for at skabe opmærksomhed på artiklen, fordi den beskriver et sparsomt undersøgt område inden for sygeplejeforskning. Derudover mener jeg, at der er behov for at rette fokus på mødrene og den hjælp, som min undersøgelse viser de har behov for.

Min undersøgelse

Formålet med mit speciale var at give en samlet forståelse for og af krisereaktioner hos mødre til præmature børn. Det er et område der er sparsomt undersøgt, selvom man ved, at mødrene ved udskrivelsen fra neonatalafdelingen er belastede ved symptomer på stress, depression og i værste tilfælde har symptomer på Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD).

Forskning peger på, at mødrene er belastede, uanset om barnet er født fire uger for tidligt eller tre måneder for tidligt.

Jeg ønskede at finde ud af om mødrene fortsat er belastede efter udskrivelsen, og dermed fremstille en fuldt fortolket viden om krisereaktionerne.

I undersøgelsen konkluderede jeg følgende:

• Mange mødre oplever den præmature fødsel som et decideret traume.


• Mødrene oplever det som et tab, ikke at få den normale graviditet - og fødselsoplevelse.


• Mange mødre føler sig fremmedgjorte overfor sig selv og barnet under indlæggelsen, og nogle føler sig magtesløse og uden kompetence til at varetage plejen af barnet, hvilket fører til manglende selvtillid og lav selvværdsfølelse.


• Nogle mødre har problemer med at identificere sig selv som mor, hvilket medfører, at den naturlige tilknytning til barnet vanskeliggøres.


• Mange mødre er så̊ emotionelt påvirkede at det får konsekvenser i familiære relationer, og nogle oplever social isolation, fordi de føler sig uforståede og ikke kan dele oplevelsen med andre.


• Søvnproblemer, konstant træthed og udmattelse kan relateres til, at mange mødre lever et dagligt liv, hvor de frygter barnets død.


• For nogle mødre udløser krisen fysiske symptomer på stress, og hos mange udløser krisen angst og depression.


• Krisereaktionerne spænder i felt, hvor mødrene er påvirkede psykisk, fysisk og socialt, og deraf konkluderes, at nogle mødre er belastede på hele deres integritet, hvilket medfører en svækkelse af deres vitalitet og handlekraft.

I Danmark tilbyder vi for nuværende, ingen form for nationalt planlagt opfølgende støtte til mødrene i sundhedsprofessionelt regi. 

Jeg tror på, at én af årsagerne til dette er, at det er et område, der for det første ikke er tildelt særlig opmærksomhed, fordi det naturlige omdrejningspunkt er rettet mod behandling og pleje af de præmature børn. For det andet fordi området er sparsomt undersøgt. Det skal vi have ændret, og derfor skal min artikel publiceres! (Se implikationer)

Det er selvfølgelig vigtigt, at der forskes i behandling og pleje af de præmature børn, og at der forskes i de senfølger som ofte følger en præmatur fødsel for rigtig mange af børnene.

MEN, som titlen på mit projekt antyder ("Hvordan har du det mor?"), er der behov for, at vi udover forsat at koncentrere os om at blive bedre i behandlingen af børnene, også får rettet fokus mod den mor der står ved kuvøsen og oplever en krise, under indlæggelsen og i hjemmet efter udskrivelsen. Forskning peger nemlig på, at krisen forsætter i måneder og år efter den præmature fødsel.

Min undersøgelse tilbyder enkeltstående en samlet fortolkende forståelse af krisereaktioner hos mødre til præmature børn.

Implikationer

Hvis artiklen bliver oversat til engelsk vil den kunne nå et stort publikum i de nordiske lande, og den vil være med til at rette fokus på mødrene og de belastninger de lever med. Der er behov for langt mere forskning på området, og artiklen kan være med til at skabe interesse for forskning i mødrenes belastninger nu, og i tiden fremover. Jeg har brug for økonomisk støtte til at få artiklen oversat og til at få spredt et vigtigt budskab!

Hvad går dine penge til?

Det fundede beløb vil blive brugt til en professionel oversættelse af min artikel. Dette koster 10-12.000 kroner. Hvis projektet ikke fundes 100% bliver pengene tilbageført til dig (læs evt. Booomerangs FAQ). Skulle det ske at projektet ikke bliver funded, skal artiklen stadig udgives, men der vil så gå længere tid inden dette bliver en realitet. Bliver projektet funded mere end 100% vil det resterende beløb blive brugt på formidling af min undersøgelse. Ved bidrag på 100 kroner eller derover, kan du modtage den færdige artikel. Jeg forventer en publiceringsdato fra foråret 16' og fremefter, alt efter tidsskriftets deadlines.

TAK fordi du tog dig tiden til at læse projektet og tak for din støtte.

Mange hilsner fra

Jette