"Alene er blevet det værste og det bedste, jeg ved. Når jeg er alene, råber stemmerne til mig, hvor uduelig jeg er. Jeg har brug for at komme væk fra dem, jeg har brug for ro. Men når jeg er alene, kan jeg spise i fred. Der finder jeg ro." Uddrag fra digtet "Alene".
Efter at have kæmpet mig vej ud af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning og samtidig have mistet mit livs store kærlighed, havde jeg brug for at få skrevet mine tanker og følelser om den sværeste tid i mit liv ned. Det er nu blevet til en digtsamling, som jeg håber, andre også kan få gavn af på deres vej - ligesom mange har fået gavn af min første bog "En fri fugl", der fortæller selve historien om min spiseforstyrrelse og vejen ud (https://www.saxo.com/dk/soeg/boeger?query=en+fri+fugl). Desværre er det ikke gratis at udgive bøger og jeg står nu foran endnu en udskrift på tryk, distribuering mm. af den nye bog. Derfor håber jeg, du vil være med til at bakke op om projektet, så også denne bog kan få liv og komme ud i boghandlerne og på bibliotekerne, så den kan opfylde sit formål; nemlig at støtte de mennesker, der selv har en spiseforstyrrelse inde på livet i den ene eller den anden grad eller som oplever en sorg over at have mistet en, de elsker. Salgsprisen for bogen er 150 kr., men smid MEGET gerne lidt ekstra oveni, når du støtter, som går til de udgifter der er ved udgivelsen!
Fra omslaget: "Der er lys i mørket" giver et indblik i hovedet på en ung kvinde med spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning. Mette Fuglsang fortæller i denne digtsamling, hvad det er for nogle følelser og tanker, der fører til, at hun gang på gang propper sig med mad indtil kvalmegrænsen, selv om det hun brændende ønsker sig, er at tabe sig og blive glad for sin krop. Og hvordan disse tanker, følelser og overspisninger påvirker forholdet til den mand, hun elsker, i en sådan grad, at hun ender med at miste ham. Hun sendes ind i en hjerteskærende smerte, hvor sorgen og spiseforstyrrelsen arbejder sammen om at bringe hende ud af balance, og hvor hun desperat forsøger at skabe orden i det kaos, hendes tanker skaber i hendes indre. Smerten, skammen og desperationen skinner tydeligt igennem, og det er et nærmest ubærligt mørke, Mette drager os ind i, hvor man dog til sidst aner et strejf af håb og lys forude.
