En suveræn samling af talentfulde unge københavnere og skarpe litterære mentorer har forenet sig i en enestående bogudgivelse: nemlig skabelsen af Ordskælv! for dansk forskellighed.
De unges personlige essays beretter om fængende oplevelser og uforglemmelige møder mellem forskelligheder – og de udfordrer tabuerne om muslimsk religiøs praksis, og hvad det vil sige at være dansk i dagens Danmark.
Det er en bog drevet af talenter og endeløs hjertevarme. Frivillige mentorer, redaktører, kunstnere, illustratorer, fotografer og tovholdere - alle med det til fælles, at de ønsker et Danmark, hvor vi skal komme tættere på hinanden.
Værket er højaktuelt og vigtigt! Ikke mindst set i lyset af den voksende frygt for og distancering fra mange fantastiske danske borgere, som dyrker en tro, der står deres hjerte nært. Der er behov for, at vi tager mod til os og lærer hinanden at kende – og her er Ordskælv! for dansk forskellighed et skridt på vejen.
Målstregen er lige dér foran os! – og bogudgivelsen har nu kun brug for din hjælp for at blive trykt!
Vær med til at gøre denne bog til virkelighed! Giv et bidrag og se frem til at blive inviteret til et brag af en udgivelsesfest eller glæd dig til at bladre og blive opslugt i dit helt eget eksemplar af bogen. Du kan også bestille et foredrag/oplæsning med initiativtager og redaktør Zainab Nasrati samt to unge forfattere eller måske endda blive mæcen!
Ordskælv! for dansk forskellighed er initieret af projektleder Zainab Nasrati der i august 2015 indgik i et samarbejde med Københavns Ungdomsskole, BIBLIOTEKET Rentemestervej og Hygge Factory.
Om Hygge Factory Hygge Factory er en prisvindende organisation der udfordrer unge (13-20 år) til at eksperimentere med kunst på et professionelt niveau. Hvert år organiserer Hygge Factory et talent- og emapatiudviklende projekt, der sprænger rammerne for kulturproduktion med unge og giver dem en stærk stemme til at fortælle deres egne historier.