SPRINGET - en kortfilm om selvmord og hjemløshed!

5.000,00 kr. 100.00% af 5.000,00 kr.

5

crowdfunders
udløbet
Liv Pedersen @4926472269

medlem siden 22. juni, 2015

Om projektet

Vi er en gruppe ambitiøse unge mennesker fra Filmmaskinen i Nordjylland, som her til sommer skal producere kortfilmen "Springet". Filmmaskinen er beliggende i Frederikshavn, og er et regionalt støttet talentforløb for unge filminteresserede i Nordjylland. Flere af os er en del af forløbet for andet år i træk, og for andres vedkommende er dette den første kortfilm. Filmen vil blive optaget i juli måned i Hjørring og Skagen og har premiere i Nordkraft i Aalborg d. 19. november. Vores kortfilm er skrevet af Andreas Christensen og vil blive instrueret af Albert Sverrisson og Liv Lundholm.

 

FILMENS HANDLING:
Det er en sen sommernat, da den unge pige Lykke på vej hjem fra en fest, beslutter sig for, at det skulle være hendes sidste. Hun har længe haft tanken om, at ende sit eget liv - og nu gør hun det! Hun er ved at kravle op over gelænderet på en bro, da den hjemløse mand Leif ved et tilfælde kommer forbi. Leif har levet på landevejen i mange år, og det er ikke første gang, at han ser dette syn. Mødet mellem Lykke og Leif er voldsomt, udfordrende og samtidig kærligt. To generationer og samfundsklasser har mulighed for at lære af hinanden, men griber de chancen?
Filmen handler om to vigtige emner i vores samfund; selvmord og hjemløshed. Hvordan hjælper man et menneske, som ikke længere ser noget positivt i livet? Og hvad kan vi lære af et menneske, som samfundet har tabt på jorden?

PRODUKTION:

Vores produktion bliver støttet af Filmmaskinen, men til at færdiggøre projektet mangler vi lidt midler. Vi arbejder alle sammen frivilligt, og det ville betyder meget for os, hvis I ville hjælpe os med gøre denne drøm til virkelighed. Udgifterne i vores produktion vil bl.a. gå til transport (vi har en skuespillerinde fra København og en skuespiller fra Aarhus, som begge skal til Nordjylland), kost og logi til begge vores skuespillere samt kost til crewet undervejs, kostumer og rekvisitter. Vi er en virkelig low-budget/No-budget film, så jeres hjælp ville betyde, at vores film ikke bare bliver god, men RIGTIG god! Sidste år fik vi hjælp via donationer, og filmen "Magic" blev ikke bare en realitet, men en succes som er gået hen og har vundet flere priser ved festivaller! Den her skal blive endnu bedre og større!

På forhånd tusind tak for jeres hjælp - I gør vores drømme til virkelighed!

 

 

 

 
Partnerskaber