Center for Maskulin Kompetence

0,00 kr. 0.00% af 10.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Mads Vang Christensen @madsvc

medlem siden 9. november, 2016

Om projektet

Center for Maskulin Kompetence er en interesseorganisation, der arbejder på at fremme gode maskuline værdier hos mænd, så vi igen kan få et sundt samfund, hvor respekt, ansvar og tillid bliver normalt igen.

Vi står overfor integrationsproblemer, hvor indvandrere og deres børn ofte bliver parkeret på offentlig forsørgelse. I stedet for at blive en del af arbejdsmarkedet og på den måde tage ansvaret for at blive integreret, ser vi parallelsamfund opstå og kriminalitet brede sig blandt unge 2. generationsindvandrere.

Vi ser børn opdraget af curlingforældre, der gør alting for dem, opføre sig som var de prinser eller prinsesser og forlange, at alting bliver serveret for dem. Et problem, der gør, at de skaber problemer i skolen og andre steder i samfundet, når de ikke får deres vilje.

Vi ser at folk ikke længere reagerer og hjælper, når folk bliver overfaldet på gaden eller sågar bliver voldtaget. Folk er begyndt at vende det blinde øje til i frygt for, hvad der kan ske med dem hvis de blander sig. Det er ikke længere ærefuldt at hjælpe sine medmennesker.

Samfundet behøver ikke at se sådan ud, men er kommet til det grundet manglende ansvarsfølelse hos moderne mennesker. En del af problemet er, at de maskuline mænd er forsvundet. Dem der tør at tage føringen, vise vejen, blande sig, sætte grænser og tage ansvar for, hvad der foregår i deres familie og i deres lokalmiljø.

Vores mission er at skabe rammer, motivation og udvikling af det maskuline ansvar, hvis styrke er en nødvendighed, hvis vi skal have en sund balance i samfundet. Jo mere en mand tager sit ansvar som mand, som far, som kammerat og som nabo, jo mere plads giver det også til kvinden. Der vil komme mere frihed til dem begge. Det vil betyde, at der er mindre plads til kriminalitet, meningsløshed og destruktivitet hos børn og unge. Mænd er som mælkesyrebakterierne i kroppen. Jo mere de fylder, jo mindre plads er der til de bakterier som giver dårlig mave.

De gode maskuline mænd skal tilbage i samfundet. Det vil Center for Maskulin Kompetence arbejde for. Vi spreder budskabet igennem blogs, podcasts og eksemplificering af gode mænd. Vi vil ligeledes samle et maskulint råd og afholde konferencer, således at kompetente mænd kommer til at få indflydelse på løsningerne.

Her i opstartsfasen skal vi bruge midler til at få lavet en ordentlig hjemmeside, hvorfra vi kan styre slagets gang. Desuden skal vi have indkøbt podcastudstyr, så vi kan sende podcasts ud til folket.

Projektet lanceres af Mads Vang Christensen, ejer af Essens Instituttet.

 
Partnerskaber