Om projektet
Bæredygtigt industrihamp projekt på solskinsøen Bornholm
HAMP - EN SUPERPLANTE FRA FORTIDEN DUKKER OP IGEN
Hamp har tidligere været en meget anvendt plante i Danmark, til medicinske formål og til tekstiler fx. Vi vil gerne dyrke denne gamle plante på ny og med fokus på den bæredygtige produktion skabe sunde økologiske og lokalt forarbejdede produkter og dermed være med til at understøtte de grønne visioner der er for Bornholm. Hampen er en plante der besidder ekstraordinære kvaliteter, da det er en hårdfør og hurtigvoksende plante kan den dyrkes uden brug af ukrudtsbekæmpelsesmidler og pesticider, ligesom at den optager store mængder co2, hvilket er med til at rense luften. Da planten efterlader jorden velnæret er den ideel til sædskifte, hvilket er af stor betydning for det økologiske landbrug.
- Og jo, den hamp vi vil dyrke er på EU's liste over tilladte sorter, dvs. man bliver ikke skæv men derimod sund af at indtage den!
BEGYNDELSE OG VISION
Fælles for hampeprodukterne er at de er meget rige på letoptagelig protein, aminosyrer og omega 3, 6 og 9, derudover er der ikke noget spild i produktionen, da alle dele af planten kan bruges. Til at starte med vil vi producere hampethe, hampeolie og afskalle hampefrø. På sigt vil vi også gerne udnytte fibrene, det være sig til tekstiler, isolation eller papir for eksempel, og på den måde yde vores bidrag til en grøn revolution. Hvor et træ skal vokse i 8 år, er hampeplanten klar til brug efter tre måneder!
TAG DET FØRSTE SKRIDT MED OS
I foråret lægger vi de første hampefrø i jorden, hvilket gerne skulle blive starten på et bæredygtigt projekt til glæde og gavn for miljøet samt resultere i sunde og økologiske fødevarer.
Vi er i opstartsfasen og har brug for startkapital til at løbe projektet i gang, dette er nok vores største udfordring, derefter skulle det gerne køre af sig selv.
I januar skal vi købe frøene, der skal sås i maj måned. Til oktober skal der høstes og herefter begynder forarbejdningen af hampeprodukterne. Vær med til at støtte projektet og få de grønne ideer til at spire.
LIDT OM OS
Vi hedder Signe og Emmanuel, vi er et dansk-argentinsk par der efter at have arbejdet i mange år som gymnasielærer og med IT, ønsker at træde ud af hamsterhjulet, få fingrene i jorden og være med til at gøre en forskel til gavn for miljøet og forbrugeren.Vi tror på projektet og nærer et brændende ønske om med en fælles indsats og hårdt arbejde at gøre idé til virkelighed.
Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at skrive til os på : bornholmerhampen@gmail.com. Se for yderligere information, interwievs og første prøveresultat.
Omtale i Bornholms Tidende:
Omtale i TV2 Bornholm:
Første pres: