Hels drøm

18.298,00 kr. 101.66% af 18.000,00 kr.

43

crowdfunders
udløbet
Loránd-Levente Pálfi @lexicographicus

medlem siden 11. januar, 2017

Om projektet

Et moderne gudesagn


Dødsgudinden Hel, der hersker i Dødsriget Hel, er den mest fascinerende og mest komplekse skikkelse i nordisk mytologi. Alligevel forbigås hun sammen med sine brødre (bl.a. Fenrisulv og Midgårdsorm) nærmest i tavshed i de overleverede tekster og kommer slet ikke til sin ret. Loke, hendes fader, får noget mere "spilletid", men fremstilles til gengæld som et lunefuldt fjols, der med eller uden sin vilje såvel for sig selv som for andre volder den ene ulykke efter den anden.




"Hels drøm" er et moderne sagn og udspiller sig i det magisk-mytiske univers, hvor de tre oververdener (Asgård, Midgård, Udgård) og de tre underverdener (Hel, Niflheim, Muspelheim) stedes. I denne historie ydes Loke-slægten for første gang nogensinde retfærdighed. Der udfoldes et nuanceret billede af bl.a. Loke og Hel, Loke rehabiliteres, får æresoprejsning, og vi erfarer, hvorfor Hel i grunden er den mægtigste af dem alle. Ydermere gives et alternativ til Ragnarok.

"Hels drøm" er en både humoristisk, tragisk og poetisk fortælling skrevet i en særlig rytmisk stil i henhold til praksis i den nordiske oldtid og middelalder; teksten---omend skønlitterær---er tro mod kilderne og grundet på tekstkritisk/filologisk forskning. Samtlige af de relevante til nutiden overleverede tekster fra hedenold er blevet studeret grundigt, og hele historien er "paralleltekstet", dvs. på venstresiderne er den trykt med runer og på højresiderne med det moderne danske alfabet. "Hels drøm" er den første runebog i 800 år!

Med dit økonomiske bidrag vil du: 1. støtte produktionen af bogen "Hels drøm"; 2. støtte udbredelsen af kendskabet til den nordiske mytologi; 3. genoplive runerne (futharken); 4. holde liv i en fortælleform ældre end skriften selv; 5. holde liv i det gamle nordiske/germanske/indoeuropæiske magiske univers, der forankrer os i vor egen fælles forhistorie med en dybde, der næppe nås på anden vis.

 

Holdet bag


Transsylvanskfødte---men mestendels i Danmark opvoksede---Loránd-Levente Pálfi er leksikograf, oversætter og forfatter; han har tidligere skrevet bl.a. kortromanen "Elvervild" (Fahrenheit 2016), der handler om nordisk folklore, ufoer, selvmord og andet, samt udarbejdet "Leksikon over ordbøger og leksika" (2. udg. Frydenlund 2011). Desuden har han oversat og bearbejdet bl.a. "Universet i seks dimensioner : magi, mystik og alkymi i videnskabeligt perspektiv" (Rosenkilde & Bahnhof 2015) skrevet af den tyske fysiker Illobrand von Ludwiger. På "Hels drøm" agerer endvidere antropologen Martin Vinther Laursen spindoktor, mens nordiskfilolog Johnny Finnssøn Lindholm, der bl.a. har bidraget til "Islændingesagaerne : samtlige sagaer og niogfyrre totter" bind 1-5 (Saga Forlag 2014), virker som konsulent. Forpermsillustrationen (se ovenfor) er skabt af den tyske kunsthistoriker og kunstner Arvid Kahle; den viser Hel iklædt pelskappe og i baggrunden Helsoldater.


 

Teknikaliteterne




De via crowdfunding indkomne penge vil stå hos Booomerang, indtil kampagnen slutter. Hvis målet ikke nås, tilbagebetales alle pengene.



Donation
Minimumsbeløb 20,00 Med dette bidrag støtter du produktionen af "Hels drøm", udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, den skønlitterære formidling af forskningen deri og er samtidig med til at genoplive brugen af runeskriften.
E-bogs-pakken
Minimumsbeløb 59,00 For dette bidrag modtager du et eksemplar af e-bogen, når den udkommer (forventet udgivelsestidspunk: første halvår 2017), støtter samtidig produktionen af såvel den digitale som den trykte bog, udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, den skønlitterære formidling af forskningen deri, og du er med til at genoplive runeskriften.
Standardpakken
Minimumsbeløb 119,00 For dette bidrag (udgifter til indpakning og forsendelse er inkluderet) modtager du et eksemplar af den trykte bog, når den udkommer (forventet udgivelsestidspunk: første halvår 2017), støtter samtidig produktionen af både den digitale og den trykte udgivelse, udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, den skønlitterære formidling af forskningen deri, og du er med til at genoplive runeskriften.
Jættepakken
Minimumsbeløb 250,00 For dette bidrag (udgifter til indpakning og forsendelse er inkluderet) modtager du e-bogen plus to eksemplarer af den trykte bog, når disse udkommer (forventet udgivelsestidspunk: første halvår 2017), støtter samtidig produktionen af både den digitale og den trykte udgivelse, udbredelsen af kendskabet til nordisk mytologi, den skønlitterære formidling af forskningen deri, og du er med til at genoplive runeskriften.
Partnerskaber