Farver og livsglæde til børn på børneafdelingerne

0,00 kr. 0.00% af 25.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Birgitte Smaakjær @gobbles

medlem siden 9. marts, 2017

Om projektet




KUNST, FARVER OG LIVSGLÆDE TIL HOSPITALERNE!




Alle har set væggene på hospitalerne - det syn bliver man ikke rask af!

Glæde, farver og liv, der kan sætte fantasien i gang og påvirke humøret i positiv retning, kan være en vigtig faktor i en sygdomsperiode. Farver påvirker vores underbevidsthed og sindstilstand. Det gælder både voksne og børn. Desværre har hospitalerne ikke midler til at investere i livgivende omgivelser og købe kunst til væggene, ligsom der er mange andre gode ting de ikke kan prioritere økonomisk.

Børneafdelingerne er tit i fokus som modtagere f.eks. ved af indsamlinger af legetøj og besøg af hospitalsklovne. Der gøres forsøg med musik mm., men nu er turen altså kommet til væggene!




BØRN OG KUNST KAN NOGET SÆRLIGT!




Derfor vil jeg bruge min kunst til at bringe liv, glæde og positivitet på børneafdelingerne.

Børn sanser verden. De bruger deres sanser meget mere, og meget mere ubevidst og naturligt, end de fleste voksne gør. Derfor er de også meget påvirkelige overfor sanseindtryk.

I dette første pilotprojekt har jeg valgt, at børneafdelingen på Nordsjællands Hospital Hillerød skal være modtager (de ved det ikke endnu og får det først at vide når og hvis projektet bliver til noget). Min helt store plan er, efterhånden, at nå børneafdelingerne på alle vores hospitaler. Om det kan lade sig gøre, afhænger selvfølgelig af DIG og at du også synes idéen er god!

Min plan er at male alle pengene op, og når det er gjort, arrangere en officiel overrækkelse på børneafdelingen. Ved denne anledning overrækkes også en indrammet navneplade med alle donorers navne. Lokalpressen inviteres og basis bliver forhåbentlig lagt for næste projekt: næste børneafdeling. Der er nok aftagere til disse projekter. Vi har mange børneafdelinger over hele landet, hvor væggene bare står og venter...

Hjælp mig med at hænge farver og livsglæde op på disse vægge!




HVEM ER JEG?




Jeg er lærer, billedkunstner og underviser i billedkunst. 51 år. Mine billeder kan ses på www.gobbles.dk.

Jeg har selv tre (nu ret så store) børn og to bonusbørn, så jeg har tilbragt timer, dage og nætter på mange virkelig kedelige børneafdelinger.




DERFOR CROWDFUNDER JEG




Sammen kan vi - derfor crowdfunding!

Det er klart at trods gode hensigter, kan jeg ikke financiere dette, og kommende projekter, selv. Det tager en hel del af min tid at idéudvikle og skitse billederne. Tidsforbruget på dette, samt styring af projektet, er min investering. Du er som bidragsyder med til at financiere en lille del af tidsforbruget, alle materialeindkøb samt monteringsomkostninger og evt. indramning.




PRAKTISKE OPLYSNINGER




Tidshorisonten på projektet er, at malerierne overrækkes til børneafdelingen 6 måneder efter projektet er nået i mål og afsluttes på Booomerang.

Mens malerierne bliver til, kan du følge med i processerne på www.gobbles.dk, hvor jeg løbende vil lægge opdateringer, billeder og videoklip.

Hvis det lykkes at indsamle flere penge end beløbet til dette pilotprojekt, vi det overskydende beløb gå til malerier til næste børneafdeling.

Hvis projektet bliver en stor succes, har jeg mulighed for at invitere flere kunstnere fra mit netværk til deltage i projektet.

Når malerierne er blevet overrakt, sender jeg din reward til dig med posten.

Rewardsne er signerede kort og plakater, som er optryk af de originale malerier.  Du modtager altså kort og/eller plakater af de malerier du har været med til at donere til børneafdelingen.




JEG HÅBER DU VIL VÆRE MED TIL AT GØRE DETTE MULIGT!




STØT DETTE PROJEKT og kryds fingre sammen med mig! Alle bidrag, store som små, er vigtige!

På forhånd tak.

Birgitte Smaakjær

 

 
Partnerskaber