En ny skoleform og bæredygtige læringsrum

0,00 kr. 0.00% af 300.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
BlaaVeje @blaaveje

medlem siden 7. april, 2019

Om projektet

Velkommen til Visionen Blå Vejes indsamlingskampagne 2019!

Vi samler ind til en ny friskole, hvor mennesket, naturen og fremtiden har værdi i sig selv.

Børn er ikke midler til noget andet, men et mål i sig selv. På Blå Veje er børnenes dannelse til verdensborgere formålet med at gå i skole.

Vi arbejder samtidigt på at udvikle state-of-the -art tilgange til pædagogik og skolebygninger baseret på forskning og bæredygtig teknologi.

Hvorfor Blå Veje?

På Blå Veje elsker vi den naturlige undren og spørgen, som lever i mennesket.  Hvem er vi?  Hvad kan vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vores plads i verden? Hvor er vores plads i samfundet? Hvordan fungerer samfundet? Hvad er menneskets plads i naturen? Og hvordan forbereder vi os på fremtiden? Vi er måske længere fra disse svar, end vi som menneskehed vil anerkende, men det er selve denne undren, som Blå Veje ser som det vigtigste. Men de tre pædagogiske søjler søger Blå Veje at støtte børn og unge i at være med denne undren og gribe det liv, de har fået og udfolde det potentiale, de har – så de kan være den bedste udgave af dem, som de kan være.

Den store vision er et læringssted for mennesker i alle livets faser. Ikke kun en friskole, men også et børnehus (børnehave og vuggestue) og med tiden en efterskole og en højskole. Vi vil gerne skabe et sprudlende, levende, visionært læringssted, og ser et fantastisk potentiale i det samspil, der kunne opstå på et sådan sted – mellem unge og gamle.

I bund og grund er der mange udfordringer i denne tid, som er nye for alle uanset alder, som kræver, at vi som menneskehed kan tænke ud af boksen. Og det kan børn og unge. Omvendt har børn og unge mere end nogensinde brug for nærværet og trygheden fra voksne omkring dem, som kan sætte et eksempel og yde den omsorg, som børn og unge har brug for, så de kan trives og gro.

Vi drømmer om at skabe et sted, hvor også lærere, forældre og bedsteforældre og andre voksne og interesserede kan komme og forny sig i proces om livets store spørgsmål – i den højskoleånd, som er så unik for Danmark. På Blå Veje ønsker vi i sidste instans at skabe et naturligt og inspirerende læringsmiljø for mennesker i alle aldre, hvor vi sammen kan undres og skabe større mening og sammenhæng i tilværelsen.

Men enhver drøm starter med det første skridt, og det er det, vi søger at tage nu med åbningen af en friskole.

Pædagogisk tankegang?

Vores dannelsesideal er Verdensborgeren! En verdensborger er et menneske, der ser sig selv som borger i flere samfund - det nationale, som de er født eller optaget ind i, det globale internationale verdenssamfund og det universelle, som vi alle er en del af simpelthen i kraft af, at vi tilhører menneskeheden.
På Blå Veje søger vi at favne det hele menneske. Vi ser skolen som et universitet for livet. Den pædagogiske tilgang er bygget op omkring dannelsen til verdensborger med tre pædagogiske søjler som det bærende fundament for en holistisk, alsidig tilgang til dannelse og læring

Et fysiske miljø tilpasset barnets læring
og dannelse til verdensborgere


Vi tænker bæredygtigt men også hvilket miljø ville være mest egne til elevernes læring.
Mennesker trives bedst i et miljø, som er egnet til mennesker. Det lyder måske indlysende, men alligevel er mange skoler i dag indrettet efter nogle gamle samfundsmæssige normer og økonomiske overvejelser, som er stærkt påvirket af industrialiseringens arkitektur og behov.

På Blå Veje har vi den tilgang, at skolen skal bygges og indrettes efter menneskets og barnets behov, og at det skal gøres med omtanke og ud fra en konkret viden om, hvad der understøtter, hvad man kunne kalde ”menneskets indre miljø”.  Kort sagt skal det ydre miljø støtte op om det indre miljø i krop og sind, så miljøet er egnet til at lære, kreere og være i.

Skolen skal derfor bygges med fokus på et fysisk miljø, der skaber den mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfære. Både inde- og uderummet skal skabe plads til inspiration, ro, fordybelse og tryghed hos barnet. Det fysiske rum skal have opmærksomhed på elevernes 'social-distance' behov og andre overvejelser, som understøtter elevernes læringsproces.

Lyset i læringsrummet er et vigtigt element. Lysets styrke og ensartethed påvirker barnets psyke. Derfor vil vi på Blå Veje overvejende bruge naturligt ikke-forstyrrende lys.

Vi arbejder også med en bevidst tilgang til forskellige farvers indvirkning.

Der skal bygges, så der er optimale lydforhold, god akustik, lyddæmpning og rum til både at være i ro og koncentrere sig og til at udfolde sig. Vi ønsker også at integrere viden om planter og haver og alt, hvad der i øvrigt understøtter et naturligt og sundt læringsmiljø. Skolen søger dermed at skabe de mest hensigtsmæssige pædagogiske atmosfærer i det fysiske miljø, understøttet af lærerens egne værdier og den gode klasseledelse, naturligvis.

Det er naturligt for et barn at suge læring til sig. Vi er skabt til at lære, fra vi bliver født, til vi dør, men der er i dag mere og mere brug for støtte og omsorg, der kan hjælpe børn med at optage ny læring. Ellers bliver det en tung byrde, som mange børn og unge ikke trives med.

På Blå Veje vil vi bevidst arbejde på at skabe et naturligt og inspirerende læringsmiljø på basis af veldokumenteret research. Vi vil væk fra vor tids ubevidste og temmelig vage fornemmelse for, hvad der skaber en god atmosfære, og hvordan vi påvirker og vedligeholder den.

Vi håber på at kunne bygge skolen op fra grunden med nye, innovative bygninger, som både er bæredygtige og pædagogisk egnede til opgaven. Vi henter inspirationer mange steder fra - f.eks. fra de mongolske jurter, hvis design skaber et bedre arbejdsklima end de hvidvæggede klasseværelser med deres fluorescerende flimrende lys og dårlige akustik.

På Blå Veje arbejder vi bevidst med at skabe en ramme og atmosfære, som passer til formålet med de forskellige undervisningsaktiviteter.  Det gør vi bl.a. ved at designe specifikke læringsrum og læringskapsler til forskellige fag - f.eks. et historielokale, hvor der kun undervises i historie, så fagets essens har mulighed for at forankre sig. På den måde vil rummet støtte læringen af faget. Hvem kan ikke huske de gode undervisningslokaler, hvor faget nærmest kunne duftes, sanses og mærkes, det sekund man trådte ind?

Syv aktivitetshuse vil være især forbundet med tre læringskapsler. Aktivitetshusene vil være indrettet, så de imødekommer forskellige behov - f.eks. vil aktivitetsrummet for kemi og fysik og matematik være indrettet til at lave forsøg og eksperimentere, mens aktivitetsrummet for musik vil være designet til at spille instrumenter og lave musik i.
De enkelte læringskapsler vil hver især forankre specifikke fags funktion, natur og essens. De vil være designet, så de skaber et særligt miljø, der understøtter en naturlig indlæring hos børn og unge. Deres form er rund, og der er højt til loftet. Rummet virker lyst, frit og åbent.  Det er en naturlig form, som giver lys og luft omkring det enkelte barn.. Det er neutralt og virker ikke for voldsomt og overvældende på børn og unge.
Læring skal være en behagelig oplevelse, hvor der tages højde for barnets kropslige, mentale og personlige behov. Det fysiske rum vil således være en af grundpillerne i dannelsen af verdensborgere på Blå Veje.

Hvem står bag indsamlingen?

Foreningen Blå Veje er non-profit, men arbejder for alle børn i verden

Foreningen Blå Veje blev stiftet i 2017 for at støtte realiseringen af en vision om en fremtidsorienteret skole, efterskole og børnehus med fokus på dannelsen af verdensborgere i en aldersintegreret 'skole' fra 0 til 16-18 år. En skole som er funderet på fremtidsorienterede state-of-the-art naturlige tilgange til dannelse, uddannelse og pædagogisk arbejde, hvor mennesket sættes i centrum.
'Blå Veje"-visionen er at skabe et læringsrum med fokus på både oplysning og forundring med en bæredygtig tilgang til det fysiske miljø, hvor børnenes naturlige udvikling understøttes af trygge og natulige rammer både fysisk og pædagogisk, og de trygt kan begå fejl og prøve sig frem som en del af en sund læringsproces.  Blå Veje-pædagogikken søger at fremme det enkelte menneskes unikke potentiale og dermed alle typer af talenter. Udgangspunktet er, at der er brug for alle, og at absolut alle har noget vigtigt og værdifuldt at give. Derfor ser Blå Veje-pædagogikkken det som sin ypperste opgave at få øje på det enkelte barns talent og være i stand til at guide barnet videre i den retning, det selv ønsker, med de talenter, det mestrer.  Pædagogikken sigter også på at spille tæt sammen med samfundets behov for nye talenter inden for både videnskaben og den kreative udfoldelse i kunst og kultur, og erhvervslivets behov for kvalificet nytænkende arbejdskraft. Det er vigtigt for Blå Veje, at barnet oplever sig selv som en del af den verden, de er en borger i, og at skolen ruster sine elever til at gribe de udfordringer, det globale samfund rummer - herunder både evnen til at agere individuelt og til at samarbejde og løfte i fællesskab.

Foreningens mål er at realisere denne vision, og måske flere steder i Danmark og verden!

300.000 kr.+

 

Indsamlingen vil gå til oprettelse af en erhvervsdrivende fond, med det specifikke formål at realiser og bygge Blå Veje Visionen.

Alt over de 300.000 vil gå til at bygge vores bæredygtige læringsbygninger.

Indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet 19-700-01349

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Partnerskaber