Om projektet
Hej!
Vi er i gang med at få en forening op at stå, som skal gøre det nemmere for "gamle" og "nye" danskere at være sammen på tværs. Se vores video ovenover.
Rundt om på folkeskoler, på gymnasier, i ungdomsuddannelser ser vi alt for meget at unge deler sig op, så at majoritetsunge er for sig, og minoritetsunge er for sig. Det så vi fx på SOSUskolen i Horsens. De sagde til os: "Det er ikke fordi at vi ikke godt vil være mere sammen på tværs. Der er bare ikke en måde at gøre det på. Det er meget sårbart. Hvordan undgår vi at støde hinanden?".
Ud af den opsplitning opstår integrations-problemer, racisme, diskrimination, og det er også her radikalisering kan vokse ud af. Derfor er Dialog på Tværs vigtig.
Vi tror på at det er vanvittig vigtigt at vi får integration til at være noget gensidigt, som betyder at alle inddrages - såvel "pæredanskere" som "indvandrerne".
Det er MØDET mellem os, som vi skal give opmærksomhed. Hvordan vi bliver bedre til FORSTÅ HINANDEN etc..
- Hvordan bliver kulturforskelle til at blive noget spændende, som vi kan lære noget af og som kan inspirere os i stedet for at dele os op?
- Hvordan bliver vi bevidst om vores egne fordomme om "de andre" og fjerner dem?
- Hvordan komme vi ud af den berøringsangst, som vi ofte har?
- Hvordan hjælper vi hinanden, hvis vi kommer til at sige noget, som lyder "racistisk" "fordomsfuldt" eller "uintegreret", og i stedet gør det til forkert og skamfuldt?
- Hvordan mødes vi i lige, ærlige og gensidige møder på tværs?
OBS: Nogen synes at det er for besværligt at donere via denne side, fordi at man skal oprette sig som bruger. I stedet kan du overføre pengene Dialog på Tværs som mobilpay til 60662855, Karen Nørskov, og så overfører vi pengene på siden her som et anonymt bidrag. Vi har følgende aktiviteter
- Dialogcafeer - hvor vi mødes og arbejder med dialog på tværs gennem kulturforståelse, interaktive øvelser, snakke med hinanden
- Sociale aktiviteter, hvor vi spise mad sammen, synger, fortæller om vores baggrunde etc.
- Into Action, tværetnisk forumteatergruppe, der laver forumteater om "dem og os" og spiller på skoler, gymnasier, uddannelsessteder, beboerhuse etc. (Into Action har eksisteret i ca. 5 år. og er støttet af Tuborgfondet, Kulturministeriet, Dansk Folkeoplysnings Samråd)
- Og så håber vi at holde nogle offentlige debatskabende arrangementer om det her emne.
Lige nu hvor vi er i starten med foreningen, er der især mange udgifter. Vi søger fonde, men fonde kan ikke betale basis-udgifter. Derfor er vi nødt til at søge om at få dækket dem på den her måde:
- Husleje til vores kontorplads ved FO - Aarhus
- Flyers
- Hjemmeside
Vi er ca. 15 aktive lige nu. Nogen os arbejder mange timer, andre mindre.
OBS vedr. Incitamenter: Desværre kan man ikke ændre på incitamenterne, når siden her er oprettet. Udover det nævnte kan man få tilsendt et hæfte på 16 sider, som publiceres i marts 2020 ved donationer over 100 kr. Den beskriver de enkle metoder til at sikre dialogen ind i integration. Det er en lille kort opsamling på Dialog på Tværs´s måde at arbejde på. Ønsker du denne tilsendt, kan du skrive til iamkarennoerskov@gmail.com :-)Bestyrelsen lige nu er
- Ane Olesdatter, pædagog, projektleder i Into Action
- Fatima Joafi, folkeskolelærer
- Judy Wanjiku Jørgensen, journalist og fotograf
- Karen Nørskov, Founder, socialrådgiver, daglig leder