Støt Kultur- og Pakhuset med toilet- og køkkenvogn

3.300,00 kr. 3.36% af 98.185,50 kr.

4

crowdfunders
udløbet
amalie nielsen @5049244259

medlem siden 26. april, 2020

Om projektet

Crowdfunding indsamlingsmål: 98.185,50 DKK
I videoerne omtales nødvendigheden af både køkken- og toiletvogn, men det mest presserende er toiletvogn, og derfor søger vi i første omgang din hjælp og støtte til toiletvogn.

VIL DU VÆRE MED TIL AT STØTTE ET GODT LOKALMILJØ ?
Du kan med dit bidrag og din hjælp sørge for, at Foreningen for Kultur- og Pakhuset i Rødby fortsat kan afholde arrangementer til glæde for lokalmiljøet. Foreningen har til formål at, 1) afholde arrangementer, som skaber glæde og fællesskab i byen samt 2) bidrage med at søge midler til at byudvikle i Rødby.

ET PAKHUS DER SAMLER RØDBY
Det gamle pakhus på Østergade 65 er et samlingspunkt i Rødby. Huset har en lang historie bag sig – helt tilbage fra 1700-tallet. I dag er pakhuset fredet og bruges som Kultur- og Pakhus til teaterforestillinger, koncerter, udstillinger, foredrag, fællesspisninger og festlige sammenkomster som høstfest, julestue og fastelavn. Men der mangler basale faciliteter for at pakhuset fortsat kan fungere som byens - og hele områdets samlingssted.

SØGER STØTTE TIL
En af de største udfordringer for brugen af Kultur- og Pakhuset i dag er, at der ikke eksisterer toilet- og køkkenfaciliteter til de mange besøgende.
Dette betyder, at der skal lejes mobile toilet- og køkkenvogne til hvert arrangement - en løsning der gør det mindre fleksibelt at afholde arrangementer, men som også presser Pakhusets økonomi.
Der søges derfor støtte via crowdfunding (indsamling af midler blandt private) til køb af egen toiletvogn (i første omgang). Med dit bidrag kan Kultur og Pakhuset skabe et hav af fantastiske arrangementer, som vil skabe glæde og fællesskab i byen! Dit bidrag vil gøre, at enhver kan leje Kultur- og Pakhuset til livsbegivenheder som bryllupper, konfirmationer mm. Dit bidrag vil skabe et rigt kulturliv, som gør en by attraktiv at leve i – men også at besøge og bosætte sig i!

Med andre ord; Støt noget så basalt som toiletvogn og få noget så sjovt som et fantastisk lokalmiljø!

BUDGET
Toiletvogn: 63.250,00 DKK
Nummerplade: 1.180,00 DKK
Registeringsomkostninger: 1.180,00 DKK
Fragt til DK: 7.800,00 DKK
Momspligtigt: 18.352,50 DKK
Crowdfundingsgebyr (7 %): 6.423,00 DKK
Total: 98.185,50 DKK

HVORFOR SØGER VI KUN CROWDFUNDING TIL TOILETVOGN?
Med crowdfunding skal man fundes 100 % ellers går alle pengene tilbage til bidragsyderne (minus administrationsgebyr). Foreningen har derfor valgt at sætte fokus på toiletvognen i første omgang.

TEAMET BAG FORENINGEN
Teamet i foreningen for Kultur- og Pakhuset er alle frivillige lokale ildsjæle, som drives af stor forkærlighed til Rødby!  Vi brænder for at skabe glæde, fællesskab og udvikling i lokalområdet og for at bevare et smukt og kulturhistorisk hus for eftertiden. Du kan hjælpe os ved at give dit bidrag, så vi fortsat kan afholde fantastiske arrangementer for lokalbefolkningen.

HVORDAN STØTTER DU?
For at støtte Kultur- og Pakhuset kræver det, at du registrerer dig i systemet ved at oprette et login. Dine oplysninger vil ikke blive videregivet!
Process:
1) Klik "støt dette projekt"
2) Vælg beløb og incitament
3) Klik "fortsæt"
4) Vælg hvordan dit bidrag til projektet må vises
5) Klik "fortsæt"
6) Godkend og betal

INTERESSERET I AT VIDE HVILKE BYUDVIKLINGSTILTAG KULTUR- OG PAKHUSET HAR LAVET I RØDBY?
Kultur- og Pakhuset har søgt midler til at lave byudvikling og byforskønnelse i Rødby. Klik på linket for at se hvilke tiltag vi gjort: https://www.youtube.com/watch?v=9oeaxFVKEic

 

INTERESSERET I HVAD KULTUR- OG PAKHUSET ELLERS HAR I STØBESKEEN?
Foreningen for Kultur- og Pakhuset har store ambitioner! Siden foreningens etablering har Kultur- og Pakhuset initieret byudvikling med inddragelse af byens borgere, skole, Lolland Kommune, Business Lolland Falster og andre interessenter som bl.a. INVIO,RUC og TourismX.
Kultur- og Pakhuset har skaffet midler og fået udarbejdet skitseprojektet ”Købstadshotellet” i Rødby. Et såkaldt diffust hotel med indretning af hotelværelser i de tomme butikslokaler.
Du kan læse skitseprojektet via linket: https://www.livogland.dk/sites/livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/koebstadshotellet_norroen_2018.pdf. Købstadshotellet er siden blevet en selvstændig forening, som også drives af frivillige lokale ildsjæle.
Partnerskaber