Om projektet
Debatten går højt om den industrielle madproduktion, landbrugets brug af sprøjtemidler og vækstfremmere. Dyrevelfærd eller mangel på samme og udviklingen af resistente bakterier, som kan true folkesundheden.
Der er masser af holdninger og meninger og til tider er det følelserne, der løber af med gemytterne, når vi ser billeder af lidende dyr, eller hører om landbrugets nedslidning af vores fælles natur.
Men hvad er op ned i det hele? Hvad findes der af dokumentation, og hvordan ser fødevareproducenterne på det? Hvad med landmanden? Er han ved at blive til direktør på en landbrugsfabrik.
Bliver vi syge af madvarerne, og kan det tilskrives produktionen, hvis vi gør? Hvad kan erhvervene gøre, og hvordan skal forbrugerne navigere i den stigende malstrøm af informationer?
Noget skal der ske. EU vil på sigt afskaffe den landbrugsstøtte, som udgør 30-40 procent af landbrugets indtægt. Det er ganske enkelt ikke rentabelt. Kan det blive det? Og hvordan?
Vi vil gennem en nærværende og vedkommende dokumentar-film sætte fokus på landbrug og fødevarer og undersøge, hvad fakta er. Filmen vil ikke fælde dom på forhånd men undersøge og spørge ud. Og komme med bud på løsninger.
Krølle på halen?
Det er længe siden køerne blev kløet på hornet, grisen bag øret og landmandskonen gav sig tid til at sludre lidt med hønsene og gav dem navne, så hun kunne uddele ros til den, der var flinkest til at lægge æg. Det var dengang posten ventede på kaffe, og formentlig først fik udbragt dagens sidste brev ved aftenstid, men det gjorde heller ikke noget, for det hele var så hyggeligt ude på landet.
Mange danskere har stadig dette romantiske billede af landmandslivet, som reklamebranchen glad og gerne understøtter, når de med flotte billeder markedsfører moderne industrifabrikationer fra bondegårdsfabrikkerne på landet.
Om det er morgenknas med en glad hane der kykkelikyer eller en glad gris med krølle på halen foran bindingsværksgården er sådan set lige meget. Men sandhed er det ikke. Det moderne landbrug har anderledes fart på. Der effektiviseres, landbrug lægges sammen. Markskel forsvinder. Landskabet ændres og der gødes og sprøjtes og produceres i stadig større mængder. Men er det godt? Går det ud over kvaliteten af den mad, vi er nødt til at hente i køledisken? Og hvad med naturen? Kan den holde til det? Og kan vi holde til den mad, der frembringes? Pesticidrester og tungmetaller er måske en trussel mod helbredet, og forbruget af medicin til dyrene udvikler resistente bakterier, som på sigt kan true folkesundheden?
Der er nok ingen, der forestiller sig, at man kan vende tilbage til Morten Korchs landbrug. En effektivisering har været nødvendig og givet billigere fødevarer, men grænsen for denne effektivisering er måske ved at være nået? Og belastningen af naturen er markant, så et eller andet skal der ske med det danske landbrug, som trods effektiviseringen giver underskud i det nationale regnskab.
Kunne man forestille sig et Danmark uden landbrug? Næppe. Kunne man drømme om et landbrug, hvor brugen af pesticider blev indskrænket til et minimum, og hvor sprøjtemidler var erstattet af økologiske metoder? Hvor naturen fik plads sammen med dyrkningen af jorden? Kunne man igen få grisen til at gå med krølle på halen?
Er det muligt? Hvad forhindrer det? Og er det ikke nødvendigt, hvis naturen skal overleve i Danmark, og hvis vi på sigt skal undgå at blive syge af den mad, vi køber? Og hvad med dyrene, hvordan behandler vi dem?
Der produceres 25 millioner grise om året i Danmark hvoraf langt de fleste eksporteres. De stuves sammen og lever under ringe vilkår. I Danmark dør 25.000 smågrise om dagen. 80 procent af de danske køer, kommer aldrig ud på græs og 60 procent af de solgte æg stammer fra burhøns. Kan vi være det bekendt? Kunne man ikke være effektiv, og samtidig tilbyde dyrene et bedre liv? Og ville det ikke også være bedre for kvaliteten? Dyrenes livsvilkår fremkalder sygdomme, som bekæmpes med antibiotika, som giver nye sygdomme og efterlader rester i vores fødevarer. Og så er der den enorme mængde gylle fra de 25 millioner grise og fra kvæg og høns. Hvad bliver der af den og hvilken indflydelse har den på de omkringliggende egne og på naturens biodiversitet.
Det moderne landbrug og fødevareindustrien står overfor nogle store udfordringer, som filmen vil sætte fokus på. Ikke for at nedfælde dom over et eller flere erhverv men for at sætte fokus på, hvad der skal til, for at fødevareproduktionen kan foregå med mindst mulig belastning af dyr, mennesker og den omgivende natur. De færreste ved formentlig, at man ved indtagelse af svinekød er med til at udrydde skov i Argentina, eller at en kylling i køledisken indtager korn som kunne brøde en familie i flere måneder.
Engagement og debat
Filmen vil først og fremmest formidle informationer og fakta. Men den vil også i sin form lægge op til det personlige engagement. Hvad kan den enkelte gøre? Hvordan efterspørger man produkter, som ikke er skadelige for helbredet? Hvordan kan vi fastholde og udvikle et bæredygtigt landbrug og en fødevareproduktion, der er konkurrencedygtigt men også bedre til at forfine produkterne. Det handler om holdninger. Hos forbrugerne, producenterne, landmændene og de politikere, der skal skabe rammerne.
Filmen vil tage publikum ved hånden, og føre dem fra køledisken til fødevareproducenterne og til landbruget. Vi vil tage fat om især unge mennesker, og stille dem den opgave, at finde ud af, hvad det er for produkter, de sætter til livs. Hvor kommer de fra, hvad indeholder de, og hvad er de sundhedsmæssige konsekvenser. Vi vil gennem filmen trække en klar linje, og klargøre det indlysende faktum, at produkter ikke vokser ud af maskinerne men kan føres tilbage til afgrøder på marken.
Konkret vil filmen altså rumme en lang række gennemresearchede og saglige nedslag, der vil tage sit afsæt i jorden, afgrøderne, dyrene, naturen og fødevareproduktionen, så filmen vil kunne ses som et helhedsbillede af dansk fødevareproduktion anno 2011. Nedslagene vil tage sit udgangspunkt i menneskers måder at tænke og handle på, og derfra bliver perspektivet – årsager og sammenhænge – spredt ud.
Ambitionen med dokumentarfilmen er først og fremmest at skabe engagement og debat om fremtidens landbrug og fødevareproduktion i Danmark. Om hvilken MAD vi som producenter men i høj grad som forbrugere ønsker os.
Derfor er formålene med nærværende projekt følgende:
•At give de danske forbrugere reel viden og indsigt
•At diskutere og debattere om det landbrug og den fødevareproduktion vi har i dag, kan gøres bedre og skåne både dyr og ressourcer på en bedre måde.
•At gøre de danske forbrugere til aktive forbrugere, der handler ud fra en reel og troværdig viden.
•På sigt at sikre at jorden, dyrevelfærden og fødevareproduktion bliver så optimal men også skånsom som mulig.
•At sikre en folkelig bevidsthed
Materialer:
Der vil blive udviklet et materiale, der samlet set består af
1.En hjemme side
2.En dokumentarfilm på 58.30 min
3.Undervisningsmateriale til bl.a. de ældste klasser i folkeskolen – og gymnasierne.
4.Informationsmateriale til forbrugeren, der vil blive distribueret gennem organisationer, fødevarekæder, biblioteker, kommuner osv.
5.Foredrag: Et team af involverede i filmen vil rejse landet rundt og holde foredrag kombineret med visning af filmen
Distribution
Ambitionen er først og fremmest at få dokumentarfilmen vist på DR TV. Efterfølgende skal filmen og materialet ud i landet og anvendes i organisationer, skoler, højskoler, foreninger og meget andet.
Til dette vil det være muligt at downloade filmen og det øvrige materiale gratis fra hjemmesiden. Materialet vil også være at finde som hard copy.
Der vil blive iværksat en landsdækkende premiere- og lancerings-kampagne, der har som formål at få alle landets medier i tale. Der vil være premiere i de største byer i Danmark. Derudover annonceres der i relevante medier.
Etik:
Etik og troværdighed er nøgleordene for realiseringen af nærværende materiale. Det er ikke et partsindlæg men en ambition om at sikre at den reelle indsigt og viden der findes om produktionen af – og om fødevarer bliver tilgængelig for brugeren. Til glæde og gavn for miljøet, jorden og forbrugeren.
