saatagmithjerte

saatagmithjerte

@saatagmithjerte · medlem siden 10. marts, 2019
Cecilia Engelbrecht Heick & Thomas Clausen duo Cecilia Engelbrecht Heick har siden barndommen været optaget af lyrik og skrev som 15-årig de første af sine tekster, der blev udgivet. Efter sin uddannelse som musikpædagog fra konservatoriet i København har hun skrevet musik og tekst til, samt iscenesat, koncertfortællinger for børn og kendes i dén forbindelse fra ensemblet, Kunstfrø. Det var i dette ensemble, samarbejdet med Thomas Clausen begyndte.”Melankolien i Cecilias stemme er både sanselig og nordisk.” Niels Overgård, Jazznyt, 31. august 2016”Cecilia Engelbrecht Heick formår at skabe uforudsigelighed inden for fortrolige rammer, hvilket er lige så paradoksalt, som det lyder. Og heri besidder hun en evne, der gør hende ganske enestående.” Jakob Hassing, Jazz Special, september 2016Som sangerinde er hun hudløst ærlig, nogle gange med mindelser om Billie Holiday, andre gange mere om den nordiske visetradition, fx Liva Weel.”   Thomas Clausen, pianist/komponist, november 2015"Fornyelse kan ske på flere måder. Kom ikke og sig, at jazzen ikke fornyer sig, når man hører, hvad Cecilia Engelbrecht Heick og kompagni kan udrette." Jakob Hassing, Jazz Special, september 2016  Thomas Clausen har i årtier været en central skikkelse på den europæiske jazzscene, siden han som ganske ung blev opdaget af Dexter Gordon. Han har spillet med de fleste af jazzens store, bl.a. Dexter Gordon, Miles Davis, Ben Webster, Gary Burton, Steve Swallow og Billy Hart, og han er kendt for sit mangeårige samarbejde med bl.a. Palle Mikkelborg og Niels-Henning Ørsted Pedersen. Thomas Clausen har modtaget en dansk Grammy, en række ærespriser og arbejdslegater, senest Statens Kunstfonds livsvarige legat, og han har mere end 30 LP- og CD-udgivelser bag sig."(...) en af de væsentligste musikere i europæisk jazz." Den Store Danske Encyklopædi









Partnerskaber