Mpati fødtes med udgangspunkt i et ønske om at mennesker skal kommunikere mere og tale om deres forskelle og ligheder i stedet for at strides om dem.
Mpati er et samlende navn for en gruppe mennesker, som ønsker at være anonyme af den simple årsag at projektet indhold skal være i centrum uden at afsenderne skal få unødvendig opmærksomhed.
Mpati har et enkelt mål: at styrke demokrati og forståelse for forskelligheder i Danmark. Der tages ikke parti for nogen enkelt politisk, ideologisk eller religiøs retning; tværtimod ønskes at alle har lov til at tale ud, men samtidigt at alle lytter og aktivt gør hvad de kan for at sætte sig ind i andres tanker, meninger og baggrunde for disse.
Mpati tager udgangspunkt i Menneskerettighedskonventionen, som siger at alle har ret til deres mening, religion, seksualitet o.s.v., men samtidigt at alle skal respektere andres meninger. Desuden bør alle i et samfund gøre hvad de kan for at give alle lige muligheder for at være, tænke og udvikles, individuelt og samlet.