Jeg hedder Martin Bang Christensen, er 20 år og bor i Harlev, lidt uden for Aarhus. Jeg går på HHX, den 4 årig Team Danmark linje (ESAA) og jeg bliver student i Juli 2019. Jeg dyrker udspring i AGF Udspring, og jeg har dyrket udspring siden jeg var 8 år. Jeg arbejder målrettet på at kvalificere mig til OL i Tokyo i 2020. Vejen til OL er via gode resultater ved EM i august 2019, ved Nordiske mesterskaber i december og ved World Cup i April 2020. Min træner hedder Yakov Munkebo, og vi er nødt til at træne i udlandet, da der ikke er et 10 meter tårn i Danmark, hvor vi kan træne regelmæssigt. Til Nordiske Mesterskaber i December har jeg for første gang muligheden for at kvalificere mig til World Cup. World Cup er konkurrence hvor jeg skal kvalificere mig til OL. Desværre har det ikke været muligt for forbundet at finde de nødvendige midler til at lave et optimalt sportsligt forløb. Udover forbundet, så betaler mine forældre en del og jeg har også fået tilskud fra AGF. Jeg forsøger via crowdfunding at finde sponsorer og donationer, så jeg sammen med min træner kan tage på et træningsophold i oktober 2019. Dette er nødvendigt for at jeg kan levere optimalt ved 2 konkurrencer inden Nordiske Mesterskaber og dermed være i optimal form ved Nordiske mesterskaber i December.