Vi tror på, at unge har historier, der er vigtige at fortælle og få fortalt. Når vi sætter et højt ambitionsniveau og giver unge reelle udfordringer, så vokser de med opgaven, udfolder deres potentiale og blæser samfundet omkuld med skaberkraft: Deres fortællinger er en vigtig fremkaldervæske, der får alle samfundets nuancer frem.OM HYGGE FACTORYHygge Factory er en prisvindende non-profit organisation, der er udvalgt af Kulturministeriet til at udfordre unge (13-20 år) til at eksperimentere med kunst på et professionelt niveau i tre år (2011-2014). Hvert år organiserer vi sammen med kunstnere, frivillige og en række partnere (fra stat, kommune og erhvervsliv) et stort talent- og emapatiudviklende kulturprojekt, der giver unge en stærk stemme til at fortælle deres egne historier.
Alt skabes, samles, rekrutteres og bygges op fra bunden, når vi starter et nyt projekt. Hygge Factory arbejder som en hurtig, projektorienteret og skalerbar organisation, der hvert år vokser fra 1 til 1000: Alle projekter starter som en enkelt idé, der samler over 200 mennesker for at skabe et unikt produkt, 300 mennesker til udgivelses- og fundraising events, og inspirerer over 500 mennesker, når vi tager på turné i Danmark og Norden med én-dags-workshops/foredrag/koncerter.
Velkommen ombord: Vi glæder os til at få Vinyl! 2014 til at lykkes sammen med dig!