Develoop - Huset for Potentialeudvikling

Develoop - Huset for Potentialeudvikling

@develoop · medlem siden 17. november, 2020
Alle mennesker lærer fra det øjeblik de fødes, og læring sker på mange planer og indenfor mange områder. Fælles for dem er, at der ikke er noget, der kommer af sig selv – måske lige bortset fra mælketænderne. Det er nødvendigt at hjælpe et barn til at få sansemotorik/-integration, eksekutive funktioner, kognitive funktioner, emotioner, tale/sprog, syn, hørelse og sociale færdigheder til at gå op i en højere enhed i et netværk, hvor funktionerne både påvirker og understøtter hinanden. Ingen af dem kan stå alene. Sker der noget på det ene område, påvirker det alle andre udviklingsområder. DeveLoop er et behandlerfællesskab midt i smukke Århus, bestående af en række kompetente fagfolk, der er centreret om at hjælpe børn og unge til at udnytte deres læringspotentiale i størst muligt omfang. DeveLoop består af både interne og eksterne professionelle fagfolk indenfor sansemotorik og -integration, eksekutive funktioner, kognitive funktioner, emotioner, tale/sprog, hørelse, (sam)syn, ernæring, familievejledning og sociale færdigheder og ikke mindst en dygtig socialrådgiver til at hjælpe dig med at finde rundt i den sociale jungle. Hos Develoop ser vi det netop som vores fornemmeste opgave at komme hele vejen rundt om barnet eller den unge, for at finde årsagerne til deres udfordringer og afhjælpe dem. Vi kan – hver for sig eller samlet – hjælpe dig med at finde en samlet løsning på dit barns udfordringer, hvad enten det drejer sig om faglige udfordringer, sociale udfordringer eller noget helt tredje.









Partnerskaber