Børnenes Lystfisker Akademi
Foreningen Børnenes Lystfisker Akademi har fokus på lystfiskeri, personlig dannelse og inkluderende fællesskaber. Vi arrangerer ferier og fisketure for socialt udsatte børn, unge og familier fra hele Danmark. På Blfa´s ferielejr er der fokus på fællesskab, friluftsliv og fiskeri. Via vores aktiviteter forsøger vi at skabe rammer, hvor socialt udsatte familier og børn, får mulighed for at få et frirum. En pause fra hverdagen. I en presset hverdag kan det være godt ind imellem at komme ned i gear og mærke den ro der kan falde over en, når man opholder sig i naturen. Mange går fra en hverdag hvor det er ”normalen” at sidde passiviseret foran en skærm, til aktivt at bruge kroppen og det fremmer den kropslige og mentale sundhed. Børnene får oplevelsen af at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor alle kan bidrage med noget. På vores lejre bruger vi naturen som aktiv medspiller. Vi forsøger at bringe et budskab videre til den næste generation, så de forstår vigtigheden af, at tage medansvar for at passe på naturen og dens resurser. Naturen dømmer dig ikke for hvem du er, hvilke sociale/kulturelle baggrunde du kommer fra eller hvad du kan. ALLE kan være i naturen uanset sociale lag. - Vi mener det når vi siger: "alle børn har ret til gode minder!" Støt vores frivillige arbejde! :)