Jesper Frøhlich

Jesper Frøhlich

@3451424232 · medlem siden 23. oktober, 2017
Mit navn er Jesper og jeg er 30 år bosat i Nordsjælland. Jeg har en passion for at hjælpe folk og med små skridt, prøve at gøre verden et bedre sted at være i. Jeg er i øjeblikket i gang med at prøve at starte en velgørenhed op der hedder Care4Kids.dk som bla. vil give legetøj til børneafd. rundt omkring på de danske hospitaler, børnehjem eller ramte familier. Familier med handikappet børn der måske er blevet afvist tilskud fra kommunen om hjælp til at indkøbe udstyr der kan gøre deres hverdag nemmere, vil vi også hjælpe. Vores vision er at hjælpe så meget vi kan, for at aflaste familier og få et smil frem på børnenes læber.Hvorfor er jeg investeret i det? Det er jeg fordi jeg havde en lillesøster, Line der var handikappet - født med vand i hovedet, der gik bort da hun var 12 år. Jeg voksede op og så hvordan min mor kæmpede hver eneste dag. Det var før der var smarte loft lifte og andet udstyr til at aflaste. Jeg så hende bære rundt på min søster hver eneste dag, og hun er ikke en stor kvinde selv. Hun tilbragte uger ad gangen på hospitaler, operations stuer og specielle hjem sammen med min søster. Og da hun var alene mor, så gjorde hun alt dette alene samtidig med hun også skulle tage sig af mig. Derfor ved jeg hvilken kamp det er, og vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe familier der går igennem det samme.Hvad vil jeg gøre anderledes? Da jeg som sagt er vokset op omkring det, gør det mig simpelthen så harm at se programmer som Operation X hvor man ser hvordan en eller anden ung gut snyder virksomheder for flere 100.000 kr om ugen og gør det i kræft ramte børn's navn, uden at donerer så meget som en krone til dem. De stiller ikke op til interviews, de holder alt hemmeligt og de fejrer det ved at ringe på en klokke og drikke champagne som om det er salg og ikke en velgørenhed. Det er her jeg vil gøre det anderledes! Jeg vil fra starten af tage kontakt til nogle der arbejder med det til hverdag. Sygeplejesker, handikap hjælpere, pædagoger osv. Få bragt en bestyrelse sammen så vi er flere om beslutningerne og det ikke kun er mig der sidder "på toppen". Jeg vil indkalde virksomheder rundt omkring i Danmark til et møde over en kop kaffe hvor vi vil gennemgå hver eneste punkt omkring. Hvad bliver deres penge brugt til.. Hvordan bliver de brugt.. Vi vil give dem muligheden for at tilmelde sig vores nyhedsbreve så snart de donerer så de får besked hver gang der sker noget.. Alle privat personer er også mere end velkommen til at tilmelde sig nyhedsbrevet og følge med. Hver måned, sidst på måneden vil bestyrelsen sætte sig ned og gennemgå hvor mange penge der er doneret, hvilken personer har mest brug for dem lige nu, og så dele det op. Så der er penge til legetøj på børne afd. og på børnehjem eller til nyt tøj og gaver, penge til udstyr til at aflaste familier osv.. Når pengene derefter er fordelt vil vi, både på hjemmesiden og via nyhedsbrevet offentliggøre hele budgettet og hvad vi har besluttet pengene skal gå til.. Det er her vi gør det anderledes! Vi gemmer os ikke i udlandet, vi sidder lige her i Danmark.. Vi gemmer os ikke bag lukket døre, vi inviterer folk indenfor til kaffe og en snak.. Vi skjuler ikke donationerne, vi offentliggøre dem på hjemmesiden og i nyhedsbrevet.. Vi skjuler ikke hvad der foregår, vi vil smide billeder og videoer op på hjemmesiden hver gang vi besøger et sted.. Kort fortalt, så er alle virksomheder og alle privat personer med hele vejen, og kan se nøjagtigt hvad der foregår!Hvordan bliver det så delt op? Det gør det ved at vi siger at 20% af donationerne går til det administrative, dvs kontorleje - benzin til når vi skal ud og dele legetøjet, gaverne, udstyret ud -  løn - hjemmeside osv. Og 80% går alt sammen til donationer, og det er disse 80% vi holder bestyrelsesmøde omkring i slutningen af hver måned, og som vi deler via nyhedsbreve og på hjemmesiden så alle kan se hvad deres penge går til..









Partnerskaber