Elevate The Game

7.600,00 kr. 22.64% af 33.566,00 kr.

11

crowdfunders

78

dage tilbage
Karoline Klaaby @karolineklaaby

medlem siden 27. november

Om projektet

Crowdfunding – Støt Min Badmintonrejse

Kære Netværk,

Mit navn er Karoline Klaaby. Jeg er 20 år, passioneret badmintonspiller og træner, med store drømme og en stærk arbejdsmoral. Jeg brænder for at gøre en forskel i dansk badminton og vil tage sporten til nye højder.

De sidste fire måneder har jeg været i Vietnam, hvor jeg har oplevet en fantastisk rejse fyldt med læring, udfordringer og personlig udvikling – både på og uden for banen. Det har været en oplevelse, der har ændret mit syn på badminton og givet mig nye redskaber til at vokse både som spiller og som træner. Jeg valgte netop at søge ud af de europæiske grænser, fordi jeg ved, at Asien besidder alt det som Danmark ikke har. Jeg ville gerne vide mere omkring den asiatiske succes, og hvordan dansk badminton i fremtiden, kan lave endnu mere effektiv træning, så Danmark kan forblive i verdenseliten.

Jeg har sparet op for at skabe denne mulighed, og det har været det hele værd. Nu står jeg over for en unik chance: jeg er blevet tilbudt at blive tre måneder længere. Det vil give mig endnu bedre forudsætninger for at nå mit fulde potentiale.

Hvad har jeg opnået indtil nu?

  • Jeg har forbedret min fysiske form markant og tabt 8 kg på kun to måneder.
  • Jeg har spillet en Super-100 seniorturnering (Vietnam Open) og ligger nu nummer 321 på verdensranglisten.
  • Jeg træner dagligt med Ron Daniels og Huynh Nhut Duong – to af de mest inspirerende trænere, jeg nogensinde har mødt. De har hjulpet mig med at udvikle en ny, skarpere trænerfilosofi.

Mit mål er ikke kun at blive en bedre spiller, men også at udvikle mig som træner, så jeg kan give tilbage til sporten, der har betydet så meget for mig. Jeg arbejder for at “Elevate The Game” – og dette ophold er et springbræt mod den drøm.

Hvordan kan du hjælpe?

Jeg har brug for din støtte for at gøre denne mulighed til virkelighed. Udgifterne er 375 kr. om dagen, hvilket dækker mad, logi, træning, shuttles og turneringer. Selvom jeg arbejder hårdt for at få budgettet til at hænge sammen, er der stadig et økonomisk hul, som jeg håber, du vil hjælpe med at lukke.

Du kan vælge at sponsorere en eller flere dage – eller blot støtte med et mindre beløb. Hver eneste bidrag gør en forskel!

Vil du være en del af min rejse?

Hvis du kan og vil støtte mig, betyder det alverden – enten med en donation, ved at dele mit opslag eller med en opmuntrende besked. Det hele tæller.

Som en ekstra note: Jeg søger også en ny sparringspartner, da min hollandske makker rejser hjem i december. Hvis du kender nogen, der kunne være interesseret, hører jeg meget gerne fra dig.

At tage til Vietnam har været den bedste beslutning i mit liv. Denne oplevelse har åbnet døre, jeg aldrig kunne have forestillet mig i Danmark. Denne mulighed kommer ikke igen, og din støtte vil betyde alt for mig og min fremtid som både spiller og træner.

Tusind tak for at tage dig tid til at læse min historie – og for din støtte, uanset hvilken form den kommer i.

Kærlig hilsen,

Karoline Klaaby



Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

Tak til dig!
Minimumsbeløb 50,00

Tusind tak fordi du valgte, at støtte mig. Det betyder mere end du tror. Af hjertet stort tak herfra. TAKKKKKK

Personlig motivation citat
Minimumsbeløb 100,00 Personligt elsker jeg citater og at skrive, men jeg hader, at have en dårlig træning. Derfor motivere og inspirere forskellige citater mig på de dage med mindst overskud, og gør, at jeg kan yde lige det ekstra på en dag, hvor jeg allerhelst vil koble fuldstændig fra. Det er næsten som kickstarter for mig, og de virker hver gang.

Som tak for din støtte vil jeg derfor skrive et personlig motivations citat til dig. Den kan du tage frem på de dage, hvor det kan være svært at overskue. Hvis der er noget specifikt, som du ønsker skal stå der, så giver du bare besked, og jeg får indkorpereret det til din personlige motivations kickstarter.
Et vaske ægte postkort
Minimumsbeløb 250,00 Tusind tak for din støtte. Jeg vil sende dig et personlig håndskrevet postkort fra hvor jeg til daglig for timerne i mit badmintoneventyr til at suse afsted!
Dit navn på min ketsjer!
Minimumsbeløb 500,00 Som tak vil jeg gerne skrive dit navn (eller et personligt citat fra dig) på min ketsjer. Hver gang jeg har træning eller spiller turneringer, vil du altid være sammen med mig. Min ketsjer er min forlængede arm. Den sidder næsten som en protese - bliver sjældent set uden min ketsjer i hånden. Jeg vil hver gang blive påmindet om, hvor stor en betydning din støtte har været.
Jeg sender et billede, lige så snart jeg har skrevet det<3
Personlig hilsen på min tshirt
Minimumsbeløb 750,00 Som tak vil jeg skrive en personlig hilsen på min spiller-tshirt, og du vil få tilsendt min tshirt, så hurtigt som muligt. Du vil ikke bare få en personlig hilsen, men også nogle af min mest yndlings t-shirts at spille i
Digitalt fotoalbum
Minimumsbeløb 750,00 Som tak får du tilsendt et digitalt fotoalbum. Dette inkludere både små historier, citater, tips og trick mm. fra alle de oplevelser, som jeg har haft på min rejse både på og uden for banen. Det vil næsten føles som om at du er en del af rejsen.
VIP-træning
Minimumsbeløb 1.500,00 Som tak vil give dig en heldags personlig træning sammen med mig, hvor vi først kigger på dit spil, og derefter arbejder på de ting, som kan videreudvikle dig som spiller. Det bliver en dag fyldt med udvikling.
Træner-worksshops
Minimumsbeløb 1.500,00 Som tak vil du blive inviteret på mine interne træner-worksshops. Du vil kunne forvente seks worksshops, hvor du vil blive introduceret og lære omkring områder, som du ikke finder på de klassiske træneruddannelser i Danmark. Der er brug for flere kreative trænere i Danmark, og dette er en unik mulighed for at kickstarte din videreudvikling som træner.

Det vil være en helddags worksshop som inkludere hal, lokaleleje, mad, og en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer som træner og din trænerfilosofi.

Du vil blive introduceret til en anden unik tankegang, der kan være banebrydende for udviklingen af dine ungdomsspillerne i din klub. Du vil opdage, at du kan skabe mere kvalitetstræning blot med din egen kreativitet.
Dit navn på fremtidige projekter!
Minimumsbeløb 3.000,00 Der er ingen tvivl om at jeg er en pige med mange skøre, kreative, udviklingsrige ideer. Jeg vil som tak skrive dit navn på min takkeliste, så andre folk kan se, hvor stor en forskel, du var med til at bidrage til
Partnerskaber