Rum for fællesskab

9.425,00 kr. 6.28% af 150.000,00 kr.

43

crowdfunders

19

dage tilbage
Anna Falch @annaelisafalch

medlem siden 29. december, 2023

Om projektet


SKAL VI SAMMEN BYGGE RUM FOR FÆLLESSKAB?

Bygagergaard er et iværksætterprojekt, som er igang med at transformere en bondegård fra 1861 fra faldefærdig til et sted fuld af summende liv og fællesskab med naturhotel, café, koncertsted og eventsted.

Denne crowdfunding samler penge ind til at bygge et rum for fællesskab, som vil udvide mulighederne for at mødes til arrangementer uden for sommersæsonen på Møn.
Bygagergaard er et iværksætterprojekt skabt af Anna Falch, som med projektet sætter fokus på at skabe forbindelse og samhørighed mellem mennesker, kultur og natur.

I 2021 købte Anna en faldefærdig bondegård på Møn, med drømmen om at skabe et sted, hvor mennesker kan samles og forbinde sig med hinanden, kultur og natur. Det sted findes nu og er både et Naturhotel, en Café, et Koncertsted og et Eventsted.

På Bygagergaard er der en fantastisk gammel smuk lade, som om sommeren huser rum for fælleskab med gratis koncerter, gratis markeder og på mange forskellige måder er med til at samle mange mennesker. Laden er for kold til at kunne bruges om vinteren, derfor drømmer Anna om at vi sammen kan iværksætte, at der bliver bygget en sal, som kan bruges om vinteren.

Vil du være med til at bygge rum for fællesskab? Så støt projektet med det som er muligt for dig.
På crowdfunding-kampangens hjemmeside, kan du se hvilke rewards du kan få i bytte for din opbakning til projektet. Det er muligt at støtte med alt fra 50 kr. - 150.000 kr.

Ønsker du at støtte projektet med et større beløb, så kontakt Anna, så du udgår at betale kreditkortgebyr. Hvis du ønsker at bakke projektet op ved at sponsorere med produkter, materialer eller andet spændende, så tøv ikke med at tage kontakt: kontakt@bygagergaard.dk.

Hvis du ønsker at bidrage via mobilepay så kan du overfører til dette nummer, så sørger vi får at pengene kommer ind på denne crowdfondingkampange: 2485CR

Se mere om projektet:

Hjemmeside: www.bygagergaard.dk

Instagram Bygagergaard: https://www.instagram.com/bygagergaard/

Instagram Anna Falch: https://www.instagram.com/annaelisafalch/



Flexible funding

Flexible funding er en funding måde man bruger, når projektet endelige gennemførelse ikke er afhængig af at man opnår 100 % funding, eller mere. Så pengene udbetales til projektindehaveren, selvom målet ikke nås.

Læs mere om flexible funding her

En kop kaffe der støtter
Minimumsbeløb 50,00

Tak fordi du vil støtte projektet med det som er muligt for dig. Med denne reward får du en kop kaffe præcis som du kan lide den. Vi brygger den til dig på vores vidunderlige barista-kaffemaskine når du kommer forbi Bygagergaard. Du bestemmer selv hvor meget du støtter projektet med i bytte for en symbolsk kaffe der støtter.

Du støtter med det som er muligt for dig mellem 50 kr - 150.000 kr. 

Privat tur i sauna
Minimumsbeløb 2.500,00

Tak fordi du vil være en del af at bygge rum for fælleskab. Med denne reward får du en privat tur i sauna med dem som du har lyst til at dele oplevelsen med. Saunaen er brændefyret og i kan være op til 12 personer. 

En overnatning i glampingtelt
Minimumsbeløb 5.000,00

Med denne rewards får du en overnatning på Bygagergaard i sæson 2024. Normalt koster en overnatning for 2. personer 1495 kr. men her bestemmer du selv hvor meget du vil støtte projektet med i bytte for en overnatning. 

Tak fordi du vil være med til at bygge rum for fællesskab. 

Ambassadør - Kom op og hænge på væggen i den nye sal
Minimumsbeløb 25.000,00

Dit eller din virksomheds navn kommer op og hænge på væggen i den nye sal, så vi glade kan vise frem at vi har stået sammen om at bygge rum for fællesskab. 

Kontakt endelig Anna hvis du er nysgerrig på mere information: kontakt@bygagergaard.dk

Personaledag for din virksomhed.
Minimumsbeløb 30.000,00

Med denne reward får du en faciliteret dag for dine medarbejdere på Bygagergaard (max 25 personer).

Anna Falch, som faciliterer virksomhedsretreats, er vært og sætter rammen for en vidunderlig dag for jer. Personaledagen er 5 timer på Bygagergaard på Møn og dato aftales via mail: kontakt@bygagergaard.dk.

Der serveres suppe til frokost og te hele dagen. Hvis yderligere forplejning ønskes, så kan det bestilles mod betaling og tilberedes i Bygagergaards café.

Partnerskaber