medlem siden 21. juni, 2013
Hvorfor er der ikke skabt en rockfløjteplade, når næsten alle jordboere kan fløjte?
Det har sangeren og komponisten Thomas Negrijn (Simcess, blue, Tam Tam Top og BL!NK, der solgte til guld i Sydkorea) tænkt alvorligt over og taget læber og guitar i brug for at skabe verdens første rockfløjte album Thomas Negrijn & The Whistleblowers ... er gået fløjten, der udgives den 30. marts 2023 af Tømrerclaus’ Karma Music, et af landets ældst eksisterende og uafhængige pladeselskaber - det perfekte kunstneriske match til et unikt og usædvanligt projekt.
Albummet kan nu blive dit i signeret form frem til den 22.marts med mulighed for cd- og boggaver oven i handlen ved køb af flere eksemplarer samt et besøg af The Whistleblowers i duo eller trioform, ønsker du at sponsorere os med et større beløb. Din støtte går til dækning af studieudgifter, vinyltryk, grafik, porto, lancering og køb af reklamespots via SoMe og vil være
yderst værdsat og blive modtaget med stor tak. Hvad er et fløjterockalbum for noget? Hvem står bag? Læs mere nedenfor.
Rygtet om Negrijns trang til fløjteri blev opsnappet af forfatteren og trommeslageren Thomas Vilhelm, der blandt andet har skrevet musikbøgerne Rock og Stjernestøv, Kulturen i karantæne, Fessor, Punktvise nedslag samt spillet med Tømrerclaus, Peter Ingemann og sin egen trio Vilhelm & Bros. Han kontaktede Negrijn for at give sine bud på de rette rytmer bag de iørefaldende fløjtestrofer. En ny og særegen konstellation i dansk rock tog form.
Derefter blev Carsten ‘Flot’ Pedersen taget i ed, en hårdtsvingende og harmonisk velfunderet bassist af ypperste nåde, der har bakket navne som Jesper Binzer (D-A-D), Mike Tramp og Kings Of Rock op samt turneret flittigt med Simcess og Tam Tam Top i 80’erne og 90’erne. The Whistleblowers blev en realitet, der dog betragter sig selv som alt andet end fløjtende ligegyldige. Tværtimod.
Albummet på vinyl i sort 180 gram tryk med flot grafik af Torben Seifert er produceret at den svenske stjerneproducer Kalle Svensson (bl.a. The Mighty Stars, Skogen, Fridi Hellberg) og co. produceret af den internationalt anerkendte lydtroldmand Flemming Rasmussen (Metallica, Sort Sol, Gasolin og Ritchie Blackmores Rainbow) og Thomas Vilhelm. Rockfløjtepladen er indspillet/mixet i Sweet Silence Studios af Flemming Rasmussen, der tog lettere
utraditionelle metoder i brug for at forædle fløjtsfæren bedst muligt i klanglig bredformat.
… er gået fløjten består af to vidt forskellige sider: Side 1 bærer titlen DANS med et personligt og højenergisk mix af pop, glam, heavy og whistle’n’roll inklusive fløjtolkninger af Black Sabbaths Hole in the Sky og Sparks’ Amateur Hour. Side 2 er endt som Din indre biograf med stemningsprægede og mere afdæmpede fløjtekompositioner, hvor lytteren selv vælger billederne til projektoren i sin egen tonograf.
Thomas Negrijn & The Whistleblowers drager ud i verden, hvor end man vil fløjte, så DU kan møde dem et sted nær dig, hvor der MÅ og helst SKAL fløjtes. Desuden kan du få en forsmag på pladen ved hjælp af tre videoer optaget og klippet af den visuelt dygtige og kreative kameramand Peter Bak, Budowski Film. Følg med fra starten af 2023 på Thomas Negrijn & The Whistleblowers’ nyoprettede Facebook side.
Se den første video her: https://youtu.be/bc9DFZo-nl4
Fløjtes blødhed mod bandets råhed er lig med skønhed i dit øre. Vi fløjtes ved ….
Dette er et flexible funding projekt. Det vil sige, at pengene bliver udbetalt til projektindehaveren uagtet om projektet når sit målbeløb.
Vi takker for din støtte til vores albumprojekt.
Vi takker for din støtte og kvitterer med et signeret eks. af
vores nye album.
Vi takker for din støtte og kvitterer med to signerede eks.
af vores nye album plus en Thomas Negrijn og de utilpassede: Under det
tatoverede træ cd.
Vi takker for din støtte og kvitterer med fire signerede eks.
af vores nye album plus en Under det tatoverede træ og Sverige ä bra cd samt
bogen Kulturen i karantæne.
Vi takker for din støtte og kvitterer med seks signerede eks.
af vores nye album plus to Under det tatoverede træ og Sverige ä bra cd´er samt
bøgerne Kulturen i karantæne og Punktvise nedslag.
Du får VIP plus pakken, en Rock & stjernestøv bog samt mulighed for at booke en koncert hos dig selv, i din forening eller på din arbejdsplads med Thomas Negrijn og Thomas Vilhelm efter nærmere aftale.
Du rydder hele bordet med VIP plus pakken, en Rock &
stjernestøv bog samt mulighed for at booke en koncert hos dig selv, i din
forening eller på din arbejdsplads med Thomas Negrijn & The Whistleblowers
efter nærmere aftale.