Om projektet
Fokus på Danmarks egne vilde dyr
Mange tror at begrebet ’vilde dyr’ hører til det store udland, men her i Danmark har vi en masse dyr som klarer sig selv og har deres hverdag i den danske fauna.
Blandt andet sæler, råvildt, ræve, egern og tusindvis af fantastiske fugle lever deres hverdag i Danmark.
De er måske ikke lige så spændende at snakke om som giraffer, bjørne og hvaler, men det er stadig dyr der lever i den fri og vilde natur og dyr der på hver deres måde er fantastiske, og som vi her i Danmark er vokset op med.
Jeg er igang med at samle information og materiale til en reportage omkring vilde dyr der kommer til skade på grund af menneskeskabte situationer, som eksempelvis fiskekroge der får fat i forskellige kropsdele på svømmefuglene, net og diverse affald som dyr kan få forvildet sig ind i.
Men også de dyr der kommer galt afsted på grund af menneskelig indblanding, grundet uvidenhed omkring adfærd hos de vilde dyr.
I den forbindelse har jeg fået stor hjælp fra Falck og jeg kører en del rundt med Falck Dyreambulance.
Den sidste måned med Falck har jeg erfaret at der også skal sættes rigtig stor fokus på mishandlede/efterladte kæledyr. Det hører nemlig slet ikke kun til i USA.
Der er flere og flere der smider deres kæledyr ud når de ikke længere gider dem og meget i sommermånederne hvor de skal på ferie.
Der er vanrøgt og uvidenhed som efter min mening skal stoppes og der skal informeres om hvad man skal og kan gøre og ikke gøre.
Det kræver mange timer at få fat i dette materiale, og selvom jeg får stor hjælp fra Falck hvor jeg får lov til at køre med dyreambulancen så meget som jeg kan, er dette projekt mere tidskrævende end først beregnet, og vigtigheden er blevet åbenlys for mig.
Det skal frem i lyset, i medierne, og der skal sættes en stopper for de mennesker der er grusomme over for dyr og der skal sættes fokus på hvad man kan gøre for at undgå nogen af disse problemer, hvor det i sidste ende er dyrene der skal betale prisen.
Jeg vil gerne sætte noget fokus på følgerne af menneskers uvidenhed, og det mener jeg at jeg bedst kan gøre via billedereportager af de forskellige situationer som dyr kan havne i.
Derfor håber jeg at du vil hjælpe med det du kan og så vil jeg gøre mit allerbedste for at skabe så meget fokus som muligt på dette problem i aviser, på Facebook, blade , magasiner og med foredrag for børn og unge.
Jeg vil så gerne bruge den tid der er nødvendig og hvor pengene ikke skal være grunden til at jeg må sætte en stopper for denne vigtige research process.
Mit mål er, at køre med dyreambulancen til sluningen af sommeren 2011 hvor der derefter skal laves materiale til de skrevne medier, og arrangere foredrag på skoler, m.m.
Hvem er jeg så?
Jeg er selvstændig fotograf med en passion for vilde dyr og natur i hele verden, og har netop udgivet en fotobog om vest Canada’s vilde dyr der hedder ’Wonders Of Nature’.
Jeg brænder for at skabe fokus på det vilde dyreliv som de forskellige verdensdele har at byde på, og forhåbenligt formidle respekten og samtidigt inspirere så mange som muligt til at sætte pris på at vi stadig har vilde dyr der lever af den natur vi har tilbage.
Når naturen efterhånden snævres ind, ommer vi automatisk tættere på dyrene skal vi lære at finde god mellemvej så vi allesammen kan være her, og jeg mener at der er brug for at skabe en debat omkring de dyr vi har med at gøre i Danmark.
Jeg håber du har lyst til at hjælpe og jeg takker på forhånd for dit bidrag – stort som småt.
/Jannie Nikola - Fotograf