Under et 6 ugers forløb på DADIU (Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning) udviklede vi en Demo af Spillet Back to Bed. Vi er 14 fra det oprindelige hold, der nu forsøger at få spillet færdigudviklet. Men det kræver at en lille smule penge til bl.a. Husleje, El, Licenser osv. Så derfor håber vi at DU vil hjælpe.
Demoversion blev i sin tid anmeldt i politikken, hvor den scorede topkarakteren 6/6
Her kan du læse et uddrag fra anmeldelsen i Politiken:
" For det første er spillets visuelle udtryk en crazykomisk, men knivskarp collage mellem på den ene side M.C. Eschers umulige konstruktioner og optiske paradokser og på den anden side surrealistiske mestre som René Magritte og Salvador Dali. Og i det møde sker der magi. For mens banernes opbygning og perspektiver snyder øjet, så vælter flyvende bowlerhatte, smeltende ure og grønne æbler rundt på banerne – som alle er centrale objekter fra Magritte og Dalis værker.
For det andet fungerer spildesignet i sin simplicitet og holder en stringent logik midt i dette frydefulde surrealistiske kaos. Gåderne består i, at søvngængeren Bob vandrer rundt i søvne, mens man i skikkelse af hans hunde-lignende underbevidsthed Sub-Bob skal gøre alt for at undgå at vække ham.
Det betyder, at man flintrer rundt på banerne og rykker rundt på forhindringer som f.eks. æbler og fisk, så Bob ultimativt bliver ledt sikkert tilbage til sin seng. ‘Back to Bed’ rammer den svære balancegang mellem at skabe et rasende fascinerende univers, men uden at det bliver for selvfedt og dermed stjæler scenen fra en solid grundlæggede og givende spilmekanik.
- Thomas Vigild "
Men tag og gå ind og prøv demoen på vores Hjemmeside: backtobed.dadiugames.dk