De Barske Banaliteter - EP

31.650,00 kr. 263.75% af 12.000,00 kr.

90

crowdfunders
udløbet
NinnaAndreasen @ninnaandreasen

medlem siden 14. august, 2012

Om projektet

.///. VIDEO UPDATE 23.8.12


.///. VIDEO UPDATE 22.8.12



Jeg har de sidste to år arbejdet målrettet på at få skrevet danske sange til en EP. Nu ligger numrene klar, men som altid er der jo noget økonomi i sådan noget.

Rammen er 12.000 kroner, som går til indspilning og tryk af 500 cd'er. Det lyder måske ikke af mange penge, men det er det lidt for en ung singer/songwriter - og mange bække små og andre fortærskede ordsprog indeholder jo i alle deres klicheer en vis sandhed.

Du får muligheden for at støtte op om projektet ved at købe EP'en før alle andre. Du kan også vælge at donere et større beløb og få lidt ekstra oven i hatten, men uanset beløbets størrelse er jeg dybt taknemmelig.

Om mig:
Jeg hedder Ninna Andreasen og er 25 år, bor i Esbjerg og skriver sange om de mennesker, jeg møder, de ting, der irriterer mig eller som jeg elsker. Målet har hele tiden været at kombinere gode historier og eftertænksom lyrik med fængende melodier. EP'en "De Barske Banaliteter" bliver en lille sag, der gerne skulle tale til både hoved og hjerte.

En del af min produktion ligger online på youtube.com/ninnapaadansk - selvom det langtfra er hele kataloget.

Uanset om du donerer 50 kroner eller mere, får du hele sangen, to uger før den officielt udkommer - ligesom du får hele EP'en to uger før.

Har du spørgsmål, kan jeg kontaktes på mail ninnaand@yahoo.co.uk

Anmeldelse af min koncert til Made in Esbjerg 2011

Peter Krogh:
Næste kunstner på den, forøvrigt hyggelige og intime Café-scene, var Ninna Andreasen. En sangerinde der efter eget udsagn dyrker det skæve, fantasifulde, stemningsfyldte og poetiske i musikken. Denne beskrivelse holdte fint vand – og det blev en underholdende og, til tider endda sjov seance. Ninna Andreasen er storyteller og med sine små iørefaldende folksange, spidder hun verden omkring sig, med ærlige og underfundige historier på modersmålet. Der blev sendt en bredside afsted mod ”industrialiseret selvhad” aka Nupo. Og, vi, børnefamilier fik en over nallerne når det gælder charterferien, hvor ungerne parkeres i legehjørnet mens forældrene drikker longdrinks. Familien DK hygger sig! Ninna Andreasen kunne hos undertegnede godt minde lidt om en kvindelig Allan Olsen. En god historiefortæller og sine steder, fræk som en slagterhund.
Partnerskaber