Hiphop Weekenden

250,00 kr. 5.00% af 5.000,00 kr.

3

crowdfunders
udløbet
CasperPreisler @casperpreisler

medlem siden 1. februar, 2013

Om projektet

Hej

Mit navn er Casper Preisler, og jeg er ved at arrangere et Hip Hop event kaldt ”Hiphop weekenden”, som afvikles 18-20 maj, 2013. Arrangementet er støttet at Projektværkstedet Ung Egedal (www.ungegedal.dk), men vi har også brug for din/jeres hjælp.

Vi søger her støtte til at få trykt t-shirts til alle deltagerne samt lærerne. Årsagen til at vi ønsker t-shirts til dette projekt er, at give deltagerne et fysisk minde og gave fra Hiphop weekenden. En t-shirt vil give dem noget de kan bære stolt efterfølgende og noget der viser at de har været en del af et sammenhold, hvor de kan tænke tilbage på hvad de lærte, hvem de mødte og hvad de fik ud af det.

Du/I kan læse mere om selve arrangementet her:

 

Hiphop Weekenden

Er et 3 dags arrangement, som bliver afholdt over pinsen fra lørdag d.18-20 maj, 2013. Dagene er fyldt med dans, læring og deltagerne bliver undervist i undergrundsstilene hiphop, breakdance og house.

Vi starter lørdag formiddag/eftermiddag med en kort introduktion, og derefter undervisning i stilarterne.

Afhængig af deltagerantal, vil deltagerne blive delt op i grupper, og gruppevis undervist i de forskellige dansestile. Der vil både være morgentræning og yoga undervejs, og en af dagene arrangerer vi et foredrag om et emne indenfor hiphop kulturen. I løbet af de 3 dage,  vil lærerne sammen med eleverne bygge et lille show op, som vil blive fremvist den sidste dag, hvor familie, venner, bekendte og alle udefra kan komme og se showet. Det bliver et åbent show, så alle er velkomne, men kommer til at koste et symbolsk beløb på 20 kr, som betales i indgangen.

 

Formålet er at:

 

  • Lære de unge om hiphop miljøet, og hvad det står for. I hiphop miljøet er ord som respekt, accept, forståelse, fred og sammenhold grundlæggende for en velfungerende og accepterende kultur, hvilket er et budskab jeg ønsker at få spredt. På de tidligere hiphop weekender, har vi erfaret at nogen af deltagerne havde en helt anden opfattelse af hvad hiphop er, både dansen og kulturen.


 

  • Skabe relationer mellem deltagerne som dyrker en minoritets sport, som kan være svær at dyrke, hvis man ikke bor i de store byer såsom København, Roskilde osv.


 

  • Bringe en masse unge sammen på tværs af alder, køn og dygtighedsgrad, men alle med en interesse indenfor hip hop.


 

  • Skabe lærerige hip hop workshops indenfor forskellige stilarter sammen med kompetente undervisere.


 

 

Historien bag  Hiphop Weekenden

Projektet blev til gennem projektværkstedet i Egedal kommune hvor jeg kunne søge om penge og få hjælp til at planlægge og arrangere. Første gang dette projekt blev afholdt, var d. 17-19 august, 2012, hvor vi havde 15 tilmeldte. Anden gang vi afholdte det, d. 27-29 december, 2012, havde vi fordoblet deltagerantallet, og havde denne gang 30 med på weekenden. Begge gange har været en stor succes, og alle deltagerne er gået hjem med ny energi og selvtillid i bagagen samt et stort smil på læben.

Dette er et projekt som mange kan få glæde af på kryds og tværs af landet, alder og personligheder, og jeg håber derfor i har lyst til at yde en støtte til projektet.
Partnerskaber