Om projektet
Opdatering: 100% er nået. Tusinde tusinde tak til alle jer, der har været med til at virkeliggøre min drøm om at skrive “Noget om Vitus" færdig. Mine læber smiler, mit hjerte banker og mine fingre kilder.
Jeg ser frem til at lukke døren og stikke snuden i tastaturet igen. Jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til samtlige donationer - Af hjertet tak!
Opdatering 1.2: Tre dage tilbage - 92% nået. Mine læber smiler, og mine hænder skælver
Opdatering 1.1: En uge tilbage - 79% nået! Ryger pengene tilbage, eller når Sigurd sit mål? Og var det egentlig overhovedet butleren, der gjorde det? Følg med næste onsdag her på kanalen
Opdatering 1.0: Jeg er overvældet over den store opbakning - tusinde tak! Jeg kvitterer med, at hele første kapitel nu kan læses i samtidsmagasinet ATLAS på følgende link: http://atlasmag.dk/node/679
************************************
Livet handler ikke om, hvad
man udsættes for, men om hvordan man tager det. At blive venner med sine vilkår – forene sig med virkeligheden. Det har jeg selv måttet lære på den hårde måde, og for et halvt år siden, gik det pludselig op for mig: Dét skal min næste bog handle om. Det skal være temaet for min roman.
Noget om Vitus
Romanen kommer til at hedde “Noget om Vitus”, og Vitus er hovedpersonen. Han er en ung, neurotisk, og virkelighedsfjern fyr, som hader at løbe, men elsker at pudse briller, drømmer om at få en hund ved navn Berlusconi og har hængt et manifest op på sit lokum, som dikterer, hvad han ikke bør tænke for meget over. Han er kæreste med Sara, skulle han i hvert fald mene. Da Sara fortæller, at hun er gravid og ikke vil have en abort, ramler Vitus’ verden. Situationen bliver ikke bedre af, at han egentlig synes, Sara er et røvhul, og at hun inviterer ham med på familieferie på Mallorca. Det bliver for meget, så Vitus panikker og slår op. Han begynder at gå i byen med sin bombastiske ven Mads, og her møder han Emma, som han forelsker sig i. Emma viser sig at gemme på en hemmelighed, som får en meget afgørende betydning for Vitus i hans kamp mod skæbnen og fadertitlen.
Noget om mig
Jeg er en 23-årig eksiljyde med stærke briller og tre sæt tøj - heraf 9 kombinationsmuligheder. I tre år har jeg forsøgt at holde op med at skrive og i stedet melde mig ind på universitetet, så jeg kan få en fornuftig tilværelse med god uddannelse, Irmavarer, godt fodtøj og anerkendende blikke fra svigerforældrene. Men hver gang er der sket dét, jeg nu vil kalde en tendens: Jeg får ondt i hovedet ved tanken om ikke at gøre det, jeg har lyst til, så pludselig sidder jeg krumbøjet over tastaturet igen og morer mig, mens jeg skriver på det ene og det andet. Det har blandt meget andet udmøntet sig i en håndfuld kronikker og klummer i Politiken, samt essaysamlingen “Folk med begge ben på jorden hænger på træerne”, som udkom på Muusmann Forlag 2012. Den handler om alt fra æggekogning og pornofilm til dyredialoger og voksenhanner og fik en god modtagelse: “
Sjovt, skævt, muntert, krøllet og alvorligt udspil fra en ung forfatter med et helt klart talent” – Bibliotekslektørudtalelse, Torben Wendelboe
. “Han leger med ordene og begreberne, så man uafladeligt må trække på smilebåndet, men samtidig også fundere over livets (u)retfærdigheder. Det er en livsglad, men også livsklog, samling fortællinger, som man ikke skal snyde sig selv for at læse.” – Dorthe Liljensøe, SØNDAG
.Nu har jeg truffet en beslutning. Jeg vil sætte alle kræfter ind i forsøget på at se, om det rent faktisk er muligt at skabe min drømmevirkelighed, hvor jeg kan fortsætte med at skrive, og samtidig holde RKI fra dørene. Hvor jeg kan gøre forfatterarbejdet til indtægtskilden. Men jeg har brug for jeres hjælp og opbakning. Jeg har arbejdet rigtig hårdt i tre år for at nå hertil – og nu kan jeg ikke nå længere på egen hånd.
Her er et link til en kronik, jeg har skrevet
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1102908/shit---hvor-er-mit-holdepunkt/Om indsamlingen
Jeg modtog sidste efterår et legatophold af en måneds varighed på klostret San Cataldo i Italien, og her blev starten af ’Noget om Vitus’ skrevet. Jeg har sidenhen arbejdet intensivt videre på den, og nu har jeg brug for at købe mig tid til at få den helt i hus. Jeg har skrevet første udkast, men da sidste punktum var sat, stod det klart for mig, at store dele af bogen skal skrives om.
Jeg har sat målet for denne indsamling på 35.000 kr., da det realistisk set er det mindste beløb, jeg kan færdiggøre bogen for. Med 35.000 kr. på lommen ville jeg kunne få en venskabelig snak med min søde bankrådgiver, tage to til tre måneder uden alt muligt andet arbejde og fordybe mig i romanen og Vitus igen. Jeg lover, at I har bogen før årsskiftet, hvis indsamlingen lykkes.
Jeg håber, at du vil hjælpe mig med at færdiggøre fortællingen om Vitus. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til hver eneste øre. De kapitler, jeg mangler at skrive, står allerede skrevet på indersiden af mine øjenlåg. Jeg skal blot købe mig tid til at føre dem ned på pergamentet. Indsamlingen skal selvfølgelig ikke være ren køb-en-ged (/eksiljyde), så ude til højre har jeg opstillet en række incitamenter, så der er noget i det for jer fantastiske mennesker, som vælger at støtte “Noget om Vitus”. Alle der giver over 50 får deres navn i forordet, 250 giver et signeret eksemplar, og hvis en virksomhed donerer 25.000, går jeg i en T-shirt med firmalogoet hver dag i en måned + meget meget mere – tag et kig til højre. Hver en krone betyder rigtig meget.
Tusind takFor spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig på Sigurd@hartkorn.dk
Følge med på min facebook: https://www.facebook.com/sigurd.plaetner
Eller tilføje mig på LinkedIn: dk.linkedin.com/pub/sigurd-hartkorn-plaetner/36/283/596/
