737 Simulator

0,00 kr. 0.00% af 200.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Dan Rasmussen @danrasmussen

medlem siden 22. oktober, 2013

Om projektet

Målet er at bygge en fuldt funktionel 737 simulator i min kælder, er godt igang, men mangler finansiering til at få drømmen op på næste niveau. Der er mange niveauer, men vi tager et skridt ad gangen og husker visionen der ligger ude i horisonten og venter... Det er de første skridt der bringer os videre i den første svære opstartstid.

Målet med denne crowdfunding er at komme op på et teknisk niveau hvor simulatoren har alt den skal bruge for at fungere. Alt det der skal til for at kunne foretage en flyvning og have en god fornemmelse af hvordan det ville være i virkeligheden. Vi når med 200.000 ikke op på en 100% løsning, men allerede nu er alt simuleret og fungerer 100% i simulatoren - det der mangler er hardware i form af knapper og instrumenter. Med 200.000 når vi op på noget der ligner 70% af den basale hardware. Dertil kommer skallen, paneler og meget meget andet. Men selv nu kan man sagtens flyve og få en god oplevelse ud af det - vi skal bare lige lidt videre før det er interessant at betale for at flyve den...

Der er i forvejen udstyr for omkring kr. 100.000 i projektet, men meget af cockpittet mangler som sagt endnu. Det ultimative mål er at have en 100% funktionel simulator, hvor man ikke kan se forskel fra det rigtige 737 NG cockpit - men der ligger vi omkring 1 mio i udgifter. Første delmål er at have nok udstyr til at den kan danne grundlag for udlejning og derefter udbygge efterhånden som indtægterne tillader det. Alle indtægter vil gå direkte tilbage i projektet til indkøb af mere udstyr. Der vil blive prioriteret udstyr der yderligere forstærker indlevelsen i flyvningen - bedre rat, bedre pedaler, bedre sæder, flere instrumenter, flere projektorer osv osv.

Projektet starter i min egen kælder, der er heldigvis egen indgang, så gæster vil kunne booke sig en tur med vennerne og man kan afprøve sine kundskaber indenfor flyvning. At starte i egen kælder betyder også at driftomkostningerne holdes på et minimum. Når simulatoren er udbygget nok, og kundegrundlaget etableret er det planen at bygge videre på drømmen - naturligvis. Og med tiden finde et større sted.

737 simulatoren vil være startskuddet på et større projekt, hvor vi vil skabe et simulator center i Nuuk. Drømmen er at vi ender med en 737 simulator, en Cessna 182 simultaor, to formel 1 (eller 2 rally) simulatorer til ræs mod hinanden og til sidst 2 P51 Mustang sims til dog fights - top gun! Naturligvis bundet sammen i et velfungerende community med mesterskaber og den slags. Der vil være medlemskaber af forskellige slags med tilhørende timepriser og forbedret adgang til simulatortid, samt ret til deltagelse i mesterskaber osv.

Nuuk og Grønland oplever i de kommende år stor bevågenhed i udlandet - vi må forvente at skulle kunne tilbyde gæster udefra oplevelser. Og vi der bor her trænger til andet end restauranter, barer og kultursteder.

Hvis projektet når derop en dag, så har vi grundlag for også at forankre projektet i lokalsamfundet.
Samarbejde kunne oprettes med folkeskolen om at lære at flyve, lære et håndværk at kende som udvikler en sund dømmekraft, udvikler ansvarsfølelse og evnen til at samarbejde. Inddrage undervisning i matematik og engelsk så eleverne kan se hvad den slags også kan bruge til - at kunne relatere noget man lærer i skolen til virkeligheden på en sjov og fængende måde.

Klasser for de lidt ældre i teorilæsning på PPL (privatpilot) niveau, med hjælp til videre læsning og forståelse af faget.

Centeret skal gerne være med til at åbne øjnene for vores ungdom for at det at lære og være nysgerrig kan være sjovt. I projektet er det ikke kun pilotfaget vi kan bruge - vi har med elektronik at gøre, programmering og software, meteorologi, arbejdsprocesser og meget andet der skal til for at lave centret - alle delelementer kan bruges i den sammenhæng.

Projektet med min 737 simulator er startet som en hobby og hvis ikke andet så har jeg en sund hobby at fortsætte med de næste 10 år - men hvis nu det her crowdfunding virker, så kan det være jeg kan være med til at skabe noget helt nyt i Nuuk...

Håber idéen lyder spændende og du vil bidrage til det, eller kender mulige sponsorer til projektet :)

Jeg vil gerne sige tak for bidrag ved at give flyvetimer til gengæld. 5000,- giver en time i simulatoren. Efter samme regneregel giver 2500,- ½ time og 10.000 2 timer. Når simulatoren er klar til udlejning får man desuden timerne til ½ pris det første år, hvis man har bidraget med 5000,- eller derover. Alle der bidrager kommer på listen over sponsorer, alle med bidrag over 10.000,- med firmalogo eller et billede af dem selv stående ved indgangen til simulatoren som evig tak for hjælpen :)
Alle bidrag udbetales først efter projektperioden udløber 31. marts - hvis ikke måles nås får I jeres penge tilbage og så er der naturligvis heller ingen simulatortid :)

Vil du følge projektet så besøg Facebook siden og meld dig til - det er min primære kommunikations kanal.

Mvh
Dan Rasmussen
Partnerskaber