Overtonesang er en speciel teknik, hvor små, fine klokkelignende toner, også kaldt naturtoner, bliver fremhævet. Det skaber nogle smukke lydflader, som kan virke dragende, men også støttende til f.eks. meditation. Vores musik er improviseret med kun ganske få, forudgående aftaler.
Det kræver en opmærksom lytten til hinanden, at være nærværende. Det er dette nærvær, har vi oplevet til vores koncerter, der virker særlig stærkt på publikum, så de også oplever nærvær og føler sig mere til stede.
At lytte til Dansk Overtone Ensemble er en oplevelse af, hvad det vil sige at gribe et nu, at finde sin plads i en sammenhæng, at føre og blive ført som en fiskestime eller en fugleflok, at turde være med og rumme det, som er.
Det er den oplevelse, vi gerne vil formidle i form af en CD.
Det er en spændende udfordring at skabe noget, lytteren kan fordybe sig i igen og igen, at gribe og fastholde den spontanitet, der er drivkraften i vores live-koncerter. Efter at have sunget sammen i flere år, tror vi, vi kan gøre det nu, og vi håber, du også tror på os.
En CD med Dansk Overtone Ensemble er en gave til en tid, hvor den store interesse for mindfulness har skabt et behov for meditationsmusik, der ikke kun er afslappende, men bringer os tættere på os selv og hinanden.
Vi har brug for økonomisk støtte til at realisere dette. Om du støtter os ved at købe en CD, eller en af de andre muligheder, der inkluderer koncerter og workshops, er vi meget taknemmelige.
Hjælp os med at give mennesker mere ro, nærvær og fordybelse i en presset tid.
Læs om Dansk Overtone Ensemble og hør mere af vores musik på vores hjemmeside www.overtonesang.com Følg os på FaceBook. Vi holder koncerter rundt om i landet i hele vores crowdfunding periode. Der er nye locations og datoer på vej. Så hold øje med os. Første koncert er i Århus d. 11. november. Derefter i Svendborg d. 18. november, i Gedved d. 17. december, i København d. 9. januar og i Odense og Vejle 19. januar. I Vejstrup Valgmenigheds Kirke d. 2. februar. I København d. 6. marts.
D.O.E. er også primus motor i foreningen Lyd Der Lindrer, der synger for syge, døende og lidende mennesker. Check www.facebook.com/LydDerLindrer