En fusion mellem arketypen; husmoderen og den helsefikserede fitnesskvinde. Fysikaliteten er baseret på instruktionsvideoen “Workout-advanced” af Jane Fonda fra 1982.
Et portræt af en sulten kvinde. Både en omsorgsfuld og varm kvinde, en helse fikseret fitness freak og et overentusiastisk sensuelt og seksuelt menneske. Hendes perfektion er trættende og uudholdelig. Hun virker dragende og fascinerende, men på samme tid frastødende og distanceret at være sammen med.
Hvorfor crowdfunder vi?
Vi er inviteret til at vise vores nyeste værk, Female Fonda Fans, på den Berlinske performance festival 100GRAD. Vi er meget spændte og glade for at få tildelt muligheden for at dele vores arbejde. Vi vil sprede vores vinger og flyve til Berlin for at bidrage med vores unge og uspolerede naive værk Female Fonda Fans. MEN vi har også brug for andre vinger for at være i stand til at komme derned - flybilletter fra København til Berlin. Vi har også brug for et sted at bo og næring til vores arbejdende kroppe så de er velærnærede til at præstere på scenen.
Hjælp Female Fonda Fans med at få vinger og flyve
Vi er to kvindelig performance kunstnere, Tine Østergaard og Tilde Elme. Nyuddannede fra Statens Scenekunstskole, begge med base i København. Vi har arbejdet med værket de sidste fire måneder. Vi viste prototypen til Female Fonda Fans første gang på NOTfestival i København i sommers. Ud af dette samarbejde sprang lysten til at grave dybere ned i projektet og har nu formet Female Fonda Fans. Female Fonda Fans er nu klar til at møde publikum, platforme og venues, groupies:) og tage Tine og Tilde med på en rejse der er værd at gurgle i fløde over.