Håndlavede skateboards

2.116,00 kr. 7.05% af 30.000,00 kr.

11

crowdfunders
udløbet
parfacrew @parfacrew

medlem siden 7. august, 2014

Om projektet

Hej alle sammen

Vi hedder Palle og Jonas, og vi har siden 2012 drevet en lille skateboardvirksomhed, ved navn Parfa Crew, fra Nørrebro, Kbh.

Fra vores værksted på Baldersgade producerer vi vores håndlavede skateboards. Men derudover laver vi også caps, tøj og standard skateboards, som vi enten designer selv eller i samarbejde med andre designere.

Missionen er at blive et stærkt skateboardbrand i Danmark forankret i godt dansk håndværk. På længere sigt vil vi også gerne udbrede os på det internationale skateboardmarked og fungere som symbol på dansk design. Vi mener, der mangler mere dansk repræsentation. Vores designs bærer typisk præg af vores forkærlighed for fiskeriet og det maritime, men samtidig også et minimalistisk udtryk, hvilket gør os lidt atypiske i forhold til andre brands på markedet.

Den passion vi har for skatekulturen kommer af det sammenhold, man finder indbyrdes mellem skatere, og det er derfor også vigtigt for os, at der er en social dimension i vores projekt. Vi ønsker at værne om en god dialog med de drenge og piger, som vi sponsorerer, men også bare generelt med de unge mennesker, som vi er i kontakt med i forbindelse med vores virke. Vi ønsker, at man gennem Parfa Crew føler sig som en del af et fællesskab – lige som besætningen på et skib.

Her ses det endelige resultat af det board, der bliver lavet i videoen.



Vi håber meget på, at I synes om det, vi laver, og at I kunne have lyst til at støtte vores projekt.

God dag til jer :)
Partnerskaber