Om projektet
Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær er bogen, jeg ville ønske, havde været en bestseller, da jeg kom til verden for 35 år siden. For det havde betydet, at dens tilgang var normen. Det var desværre ikke tilfældet, og sandheden er, at den tilgang som bogen bidrager med, faktisk stadig ikke er på markedet alle disse år efter. Jeg kan ikke gå tilbage og give den til vores forældres generation. Men jeg kan gøre den tilgængelig for dig.
En af de største årsager til, at vores unger har det svært, eller at vi har det svært med dem, er, at vi ikke forstår hvordan deres følelser fungerer. Og vi derfor går lidt skævt af hinanden.
Mit primære formål med bogen er at klæde dig solidt på i forhold til at møde dit barn kærligt og respektfuldt, uanset hvordan han eller hun opfører sig. Hvor I hverken havner i magtkamp eller vrede. Jeg vil i stedet vise dig, hvordan du netop kan bruge disse udfordrende situationer til at støtte dit barns sunde og harmoniske udvikling. Det er vitterligt en gave, du kan give dit barn for livet.
Bogen er for dig, der:
- Har små børn (mellem 0 – 7)
- Gerne vil have børn (eller flere børn)
- Arbejder med børn
- Er nysgerrig og åben for, at tingene kan forholde sig helt anderledes end vores kulturelle normer dikterer
- Søger en tilgang, som dækker hele barnets mest kritiske udviklingsperiode (fra graviditet til barnets syvende år)
- Der ønsker at give dit barn noget andet end meget af det, du selv har oplevet
Derfor crowdfunder jeg Mit navn er Mette Schatter Carendi og jeg har virksomheden
Harmoniske Unger, hvor jeg skriver og rådgiver om børns fysiske og psykiske velvære.
Jeg har valgt selv at udgive bogen, for at sikre totalt kreativ frihed, og for selv at kunne vælge de mennesker, jeg ønsker at arbejde med. Det kræver lidt penge, og derfor har jeg valgt at benytte mig af crowdfunding via booomerang, fordi det er win-win for alle parter.
Du får nemlig mulighed for at forudbestille en bog, du allerede har besluttet, du gerne vil have, og jeg får dækket nogle af omkostningerne i forhold til at gøre mit drømmeprojekt til virkelighed. Ydermere er der vitterligt penge at spare, hvor du blandt andet kan få min kommende bog OG adgang til mine fire online foredrag for kun 799 kr. (total værdi 1.644 kr.). Dette tilbud er kun for dig, der bidrager via booomerang. Du finder tilbuddet under "Luksusudgaven" i højre side, og du kan købe tilbuddet ved at trykke på knappen helt oppe i højre hjørne, hvor der står "støt dette projekt". Bliver du bedt om at logge ind, er det hurtigste at logge ind via Facebook. For dig, der gerne vil modtage bogen ved bogrelease, så kommer det til at foregå i KBH. Endelig lokation sender ud på via e-mail, når vi nærmer os.
Hvad hvis jeg ikke opnår målet?Skulle det ikke lykkes at opnå de 30.000 kr., som jeg søger til dette projekt, så får du alle dine penge retur. Du kommer med andre ord ikke til at kaste penge efter noget, der ikke bliver en realitet.Dog, da 2/3 dele af bogen allerede er skrevet, er der ingen tvivl i mit sind om, at jeg nok skal få den udgivet på den ene eller anden måde.
Det eneste, der kan drille lidt, er, hvor hurtigt jeg kan skabe pengene til projektet. Det er derfor udelukkende det økonomiske aspekt, der er medbestemmende for, hvor hurtigt bogen kommer ud. Jeg vil rigtig gerne have den ud hurtigst muligt, fordi jeg oplever et kæmpe behov. Og fordi jeg allerede selv har ventet på den i 35 år.
Det koster ca. 35.000 - 40.000 kr. at udgive bogen i de eksemplarer og i den kvalitet, jeg ønsker. De 30.000 kr., som jeg håber at opnå via booomerang, vil derfor gøre en kæmpe forskel, og vil sikre, at bogen udkommer senest den 8. april 2015, hvilket er min deadline.
Er du interesseret i bogen, vil dit bidrag altså sørge for, at bogen kommer ud, og at du får den så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Læs uddrag fra bogenDu kan se bogens foreløbige indholdsfortegnelse samt uddrag fra bogen
herJeg håber meget at se dig til min bogrelease i maj næste år.
Kærligst, Mette