Gør det Grønt og Gør det Sammen

60.906,00 kr. 101.51% af 60.000,00 kr.

109

crowdfunders
udløbet
tagtomat @tagtomat

medlem siden 4. september, 2013

Om projektet

Gør det grønt og gør det sammen


TagTomats første værktøjsbog ”Gør det Grønt og Gør det Sammen” er for jer, der gerne vil dyrke mere grønt i jeres hverdag. Vi skaber allerede nu grønne fællesskaber mellem husene, og vil gerne inspirere og motivere jer til at dyrke mere grønt i byen. Det kan enten være på din egen altan, i din baggård eller villahave, eller måske på din boligforenings fællesarealer sammen med dine naboer.

Det er grønt, det er opensource og det er fællesskab.



Eksempler på indhold
Vi vil løbende igennem kampagnen lade materiale sive til jer, så I kan se hvad og hvordan vi tænker os bogen skal bygges op.

Billeder af incitamenter
Herunder ser i hvad et kapillærkassekit (750kr) består af (plantekasse + signeret bog) og så parkeringshaven (75.000kr.). Find flere billeder i større opløsning på bloggen. (tryk på billedet herunder)



2014-12-07 - Udkast til indholdsfortegnelse:
Så er første version af indholdsfortegnelsen her :-)

Udkast til indholdsfortegnelse v0.1 - beta

2014-11-20 - Årets gang i byhaven:
En del af den nye bogs afsnit bliver "årets gang i byhaven" tolv korte beskrivelser af hvad der kan plantes (og spises i byhaven). Læs Vivi Logans første forslag til hvad der kan ske i november her.


Forslag til hvad du kan gøre i november måned.

2014-09-22: Red dine krydderurter
Vi har lavet en lille eksempelvideo for hvordan du med en sodavandsflaske kan rede dine krydderurter fra tørkedøden. En del af kampagnens midler vil gå til at producere vejledninger til jer.

HVEM ER TAGTOMAT 

TagTomat startede i 2011 som et lille grønt ildsjæleprojekt på skraldeskuret i en baggård på Nørrebro. Vi har siden da med stor succes fået byboer på tværs af baggrund, alder og køn til dyrke grønt i deres hverdag og oftest i fællesskab. TagTomat undersøger og udvikler dyrkningsmetoder, der gør det nemt for folk at dyrke grønt i dagligdagen og som samtidig skaber nye fællesskaber på tværs af byens baggårde og offentlige rum. For os handler det om nærhed og nærvær til dine fødevarer og dine medmennesker. Vi har siden 2011 i samarbejde med frivillige etableret taghaver, fortovshaver, fælleshaver, inspirationshaver og ikke mindst afholdt en masse plantekasseworkshops som har afsat et stort grønt fodaftryk lokalt. Det handler om, med gør-det-selv-løsninger, at gøre-det-sammen.

Det engagement og den ekspertise, TagTomat de seneste år har opbygget som både frivillige ildsjæle og som firma, vil vi gerne brede ud til resten af landet og dermed hjælpe andre til at omdanne deres gårdarealer til gårdhaver eller til at skabe små grønne hjørner i byen. Det skal være nemt tilgængeligt at træffe de "rigtige" valg – såsom at høste og dyrke grønt i sit nærmiljø. Med hjælp fra vores store netværk ønsker vi derfor at sprede know-how, engagement og inspiration til selv at komme i gang med at dyrke grønne fællesskaber i byen.

TagTomat er i 2014 blevet til et lille grønt iværksætterfirma, med en håndfuld ansatte der opererer fra værkstedet på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

Rigtig mange spørger: ”kan I ikke lige vise, hvordan det er, I gør” - så nu vil vi fortælle det i en samlet bog. Der findes allerede blogindlæg, opskrifter og videoguides på vores hjemmeside til de af jer, der ikke kan vente til bogen udkommer. Besøg hjemmesiden her

FORMÅL MED BOGEN 

  • At dele bidragydernes viden om grønt gør-det-selv

  • At inspirere andre til at kopiere os og lave deres egne grønne projekter.

  • At skabe et større netværk af grønne fællesskaber

  • At vise de små eksempelprojekter, som kan skaleres til robuste grønne projekter

  • At fortælle succeshistorier om hvordan man skaber grønne fællesskaber i byen

  • At dokumentere opskrifter, fifs og vejledninger fra a-å

  • At give inspiration, viden eller værktøjer til at involvere andre mennesker i grønne fællesskaber

  • At give folk et skub i den rigtige retning til selv at kunne dyrke grønt i et fællesskab på tværs af baggrund, alder og køn.

  • At hylde vores netværk af handlekraftige grønne ildsjæle, som er spredt ude i det ganske land.


 

HVORFOR STØTTE OG HVAD GÅR PENGENE TIL 

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få dette projekt til at lykkes, men vi har brug for jeres støtte til at kunne realisere det. Da vi har valgt at udgive bogen på forlaget TagTomat.dk, er vi nødt til selv at finansiere de ting, et forlag normalt. tager sig af. Den støtte vi modtager, vil derfor gøre det muligt at:

  • Koordinere bidragsyderes indhold

  • Layoute bogen

  • Finansiere opstart af trykomkostninger

  • Muliggøre distribution

  • Producere endnu flere videoguides og blogindlæg på hjemmesiden


Vil du gerne være med til at gøre Danmark til et grønnere sted, blive inspireret og få værktøjer til at skabe grønne fællesskaber, så støt projektet nu.

Hos TagTomat arbejder vi efter de principper, nogle måske kender fra software verdenen under navnet ”Open Source”. Det betyder kort fortalt, at vi deler vores viden uden bindinger, og ikke mindst lader os inspirere af andre gode projekter på verdensplan, så vi kan sikre en fortsat udvikling af vores projekter. Bogen vil eksempelvis blive udgivet under en CreativeCommons licens, der gør at du må dele den så meget du har lyst, så længe du krediterer TagTomat for det.

Pengene går således primært til at gøre indholdet frit tilgængeligt for alle til gavn for biodiversitet og fællesskab i vores byer.

HJÆLP PROJEKTET PÅ VEJ

Du kan hjælpe projektet på vej ved at forudbestille bogen her, eller ved at donere et valgfrit beløb. Vi har sammensat en række belønninger, du kan vælge imellem, som tak for din støtte. Du bestemmer selv beløbet og hvilken belønning. Til højre kan du se alle de forskellige belønninger i de forskellige prislejer.

Derudover vil vi værdsætte meget, at du deler kampagnen i dit netværk, blandt venner, kollegaer og familie.

Hvad sker der, når crowdfunding-kampagnen slutter?
Når vi når målet (og forhåbentlig lidt til), bliver bogen udgivet, og jer, der har støttet, modtager selvfølgelig jeres belønning. Er vi så heldige at indsamle flere penge, end vores målsætning, kan du trygt stole på, at de går til at udvikle endnu mere indhold.
Skulle det ske, at vi ikke opnår vores mål, tilbagebetales beløbet, du har støttet med. Der er således garanti for, at ingen penge går til spilde.

Uanset hvordan du vælger at støtte, vil vi gerne have lov til at invitere dig til fejringen af den færdige bog.

Har du spørgsmål til bogen/crowdfundingkampagnen, eller har du et fantastisk grønt projekt, du mener bare må være med i bogen, så kontakt os endelig på bog2014@tagtomat.dk

Tilmeld dig TagTomats nyhedsbrev på www.tagtomat.dk og læs mere om bogprojektet på www.tagtomat.dk/bog2014

 

På forhånd tusind tak for dit bidrag og dit (snarligt) grønne engagement!

- Holdet bag TagTomat

 

PS: En tomat på taget er bedre end ti fra supermarkedets køledisk ;-)

Frøbombe med medfølgende E-bog – Støt med 150 kroner
Minimumsbeløb 150,00 Vi takker med en frøbombe sendt til en valgfri adresse i Danmark. – Så kan du være med til at forgrønne verden. Du får ligeledes adgang til E-bogsversionen af bogen en uge før den udkommer på tryk. Læs mere her og støt (link)
Early bird Bog – Støt med 250 kr.
Minimumsbeløb 250,00 Er du hurtigt ude, kan du ved beløb på eller større end 250 kr få bogen ekstra billigt. En uge før bogen udkommer, sender vi et eksemplar til en valgfri adresse i Danmark. Forsendelse er inkluderet i støtten. Måske den ideelle julegaveide??
Bog direkte i postkassen – Støt med 300 kr.
Minimumsbeløb 300,00 En uge før bogen udkommer, sender vi et eksemplar til en valgfri adresse i Danmark. Forsendelse er inkluderet i støtten.
Et styk TagTomat T-shirt
Minimumsbeløb 350,00 Signalér at du er med på noderne, og gerne vil skabe biodiversitet i din hverdag. Eller måske som gave til en ven, kollega eller julegaven til et familiemedlem. Når kampagnen slutter kontakter vi dig, og hører hvilken støtterelse t-shirten skal have, og sender den fluks med posten.
Signeret bog – Støt med 450 kr.
Minimumsbeløb 450,00 En uge før bogen udkommer, sender vi et signeret eksemplar til en valgfri adresse i Danmark. Forsendelse er inkluderet i støtten.
Kapillærkassekit – Støt med 750 kr.
Minimumsbeløb 750,00 Få et #kapillærkassekit og lær at lave din egen selvvandende plantekasse med den medfølgende signeret bog. Kapillærkassekittet og bogen står klar til afhentning på værkstedet.
Kursus – Støt med 1500 kr.
Minimumsbeløb 1.500,00 Tre timers kursus hos TagTomat, hvor du vil blive indført i vores metoder, så du kan kopiere workshopskonceptet til din egen hverdag. Kurset afholdes primo 2015 og bog medfølger.
Middag - Støt med 2000 kroner
Minimumsbeløb 2.000,00 Byd tre af dine venner eller kollegaer med til intim middag hos TagTomat, hvor vi tester opskrifter fra bogen og snakker om grønne fællesskaber. Middagen inkluderer to signerede bøger.
Inspirationsoplæg – Støt med 4000 kroner
Minimumsbeløb 4.000,00 Byd dine kollegaer, venner eller interessenter på en times inspirerende oplæg med bybonden Mads TagTomat. Der medfølger en signeret bog til oplægget.
Parkeringshave – Støt med 75.000 kroner
Minimumsbeløb 75.000,00 På en valgfri parkeringsplads et eller andet sted i Danmark bygger vi en specialdesignet ParkeringsHave. Du er meget velkommen til lige at kontakte os og fortælle, hvad du har i tankerne inden du støtter – så du er sikker på, at vi kan levere det, du har i tankerne. Kontakt Mads på 61 33 79 33 – så kan vi lige vende det.
Partnerskaber